
Et mangeårigt og stærkt samarbejde tager nu næste skridt. MENY Kaffe har valgt at opgradere sit partnerskab med Viborg HK og er fra den kommende sæson bronzepartner i klubben.
Opgraderingen er et udtryk for et ønske om at spille en endnu større rolle i Viborg HK og være en aktiv del af de oplevelser og det fællesskab, der skabes omkring klubben.
Indehavere Rasmus Jønsson og Thomas Bøgh Andersen er velkendte ansigter i Viborg, og for MENY Kaffe er den lokale forankring en vigtig del af virksomhedens identitet. Derfor er samarbejdet med Viborg HK et naturligt match, hvor fælles værdier som lokalt engagement, kvalitet og fællesskab går hånd i hånd.
– Vi er utrolig glade for, at MENY Kaffe vælger at opgradere deres partnerskab. Rasmus og hans team har været en trofast samarbejdspartner gennem mange år, og det glæder os, at de nu ønsker at tage en endnu større del i udviklingen af Viborg HK. De er en virksomhed med stærke lokale rødder, og det passer perfekt til den måde, vi ønsker at udvikle vores partnernetværk på, siger Malene Yding, salgschef i Viborg HK.
Som en del af det udvidede samarbejde vil MENY Kaffe også være synlige ved flere af klubbens arrangementer. Blandt andet bliver de en del af stemningen i Viborg HK's VIP-telt under Fyrfest, hvor de vil bidrage med gode kaffeoplevelser til klubbens gæster og samarbejdspartnere.
– Vi tror på, at stærke lokale fællesskaber skaber værdi for alle. Viborg HK er en vigtig ambassadør for byen, og derfor glæder vi os til at udbygge samarbejdet og være endnu mere synlige omkring klubben – både til kampene og ved de mange arrangementer, siger Rasmus Jønsson.
Viborg HK ser frem til at fortsætte det stærke samarbejde med MENY Kaffe og byder virksomheden velkommen som bronzepartner.