
Ifølge Idrætsklubben 1919 ´s hjemmeside er klubben nok Aalborgs største håndboldklub, hvad angår seniorhold. Kvindesiden er den største i klubben, som består af fire hold med førsteholdet i toppen af 2. division. Og ikke som Mediehuset Viborg oplyser 3. division. (Intern joke).
Cheftræner Anders Friis var en glad mand efter Viborg HK ´s første pokalkamp i sæson 2026/2027. – Ikke blot det at vi vinder med 39 – 19 men især den positive oplevelse, at håndboldkollegaerne fra Aalborg 1919 udtrykte glæde over at få besøg af VHK, der har præget toppen af dansk kvindehåndbold siden slut 1980erne. Herudover er det fantastisk, at VHK ApS arbejder så godt sammen med VHK Forening, at vi altid kan hente hjælp fra de unge U19 spillere, siger Anders Friis, der til pokalkampen fik hjælp af Cecilie Zimmer, Julie Boendorf, Maria Koerth og Frida Johannesen der alle, ifølge cheftræneren, gjorde en god indsats.
Lørdag står den på European League kvartfinale i BIOCIRC Arena
Mandskabet m/k omkring Viborg HK håber, at rigtig mange håndboldfans møder frem nu på lørdag, når Rapid Bucuresti stiller op for at spille den første af to kvartfinaler. De gældende regler i EuropeanLeague er, at det er den samlede resultat efter de to kampe, der afgør, hvem der skal med til final4 runden.
Tæt kampprogram
Den 25. marts skal VHK møde København Håndbold i Frederiksberg Hallerne. Skanderborg Håndbold er på programmet på hjemmebanen den 1. april kl. 1900. Den 4. april rejser VHK udenbys for at møde Elitehåndbold Aalborg i spillehallen Skansen i Nørresundby.
Idrætsklubben Aalborg 1919 - Viborg HK: 19 – 39