
Det rumænske storhold CS Rapid Bucuresti fik ørerne i maskinen, da de lørdag aften mødte Viborg HK i BIOCIRC Arena. Med en godkendt indsats hele holdet rundt, blev resultatet 35 -26 til de grønblusede.
Inden kampen fik de 85 gæster i VIP loungen er sportslig og økonomisk vurdering med fokus på det, at være med fremme i europæisk håndbold. Direktør Jens Steffen tjekkede op på det økonomiske aspekt, medens cheftræner Anders Friis vurderedeVHK chancerne for at komme i med i Final 4 dysten. Her var budskabet, at dagens modstander var et stærkt fysisk hold, men han lagde også vægt på, at hans egne spillere har leveret en god sæson. Så en sejr var en absolut mulighed. Her fik han som skrevet ret.
VHK slap ikke grebet om det gode håndboldspil
Fra første fløjt stod det for de rundt 700 håndboldfans klart, at VHK havde gnisten og evnerne til at vinde den første kvartfinale. Som Anders Friis sagde inden kampen, skal VHK være bedst over de 2 x 60 minutter, der dækker kvartfinalen. Og første runde gik med pilen opad til VHK.
Direkte adspurgt om en 9 mål føring er nok, kom svaret prompte fra cheftræneren. – Ja vi kommer i semifinalen. Også selv om det bliver en hård opgave på CS Rapid Bucuresti ´s hjemmebane.
At rumænerne har en stærk fan kultur, blev tydelig allerede i BIOCIRC Arena, hvor omkring 75, mestendels herboende rumænere, var med til at skabe en flot og positiv stemning omkring den gode håndboldkamp.
Presset program
Den 25. marts skal VHK møde København Håndbold i Frederiksberg Hallerne. To dage efter er der afgang til Rumænien, hvor den afgørende anden kvartfinale mod CS Rapid Bucuresti spilles lørdag den 28. marts kl. 1600. Kampen kan ses på TV3 MAX. Skanderborg Håndbold er på programmet på hjemmebanen den 1. april kl. 1900. Den 4. april rejser VHK udenbys for at møde Elitehåndbold Aalborg i spillehallen Skansen i Nørresundby.
Viborg HK – Rapid Bucuresti: 35 - 26
Målscorer: Marielle Martinsen 9, Clara Thomsen 5, Simone Petersen 4, Sara Hald 4, Jana Mittún 4, Maria Fisker 3, Rosa Schmidt 3, Anne Hykkelbjerg 2, Laura Borg 1,