Inden onsdagens hjemmekamp mod København Håndbold gav cheftræner Ole Bitsch udtryk for, at det unge viborgmandskab havde spillet mange gode kampe hen over sæson 2023/2024. Selv om Viborg HK dermed nåede målsætningen med at komme med i slutspillet, ville han gerne se lidt mere fremadrettet stabilitet under aftens kamp.
Det fik han og de små 1.100 tilskuer så at se i først halvleg, hvor holdet stort set spillede lige op med Frederiksberg holdet.
Til gengæld gik det rivende galt i anden halvleg. Målmanden Anne Christine Bossen tog det første kvarter i halvlegen pynten af de Viborg HK skudforsøg, der ramte inden for træværket. Da hjemmeholdets forsvarspil samtidig gjorde det relativ let for København Håndbold at score, var der midt i halvlegen de facto ingen tvivl om, hvor de, for begge hold, to vigtige point, skulle placeres. – Jeg syntes det er ærgerligt, at vi ikke fik mere styr på defensiven, sagde Ole Bitsch efter kampen. Vi spillede en godkendt første halvleg, med satte så på alle parameter det hele over styr i anden halvleg, lyder det fra en lidt ærgerlig cheftræner.
Men aftenens nederlag har Viborg Håndboldklub stadig nul point efter tre runder i slutspillet. Odense Håndbold fører puljen med 7 point. Ikast Håndbold og København Håndbold har begge 4 point. Hermed er der lagt op til en spændende duel mellem de to hold om puljens bagerste plads i semifinalen.
De resterende sæson 2023/2024 kampe for Viborg HK er tirsdag den 23. april kl. 2000 i BIOCIRC Arena mod Odense Håndbold. Onsdag den 1. maj kl. 2000 i IBF Arena i Ikast mod Ikast Håndbold samt onsdag den 8. maj kl. 2000 i Frederiksberg Hallerne mod København Håndbold.
Viborg HK – København Håndbold: 31 – 38
VHK målscore: Sara Hald 5, Louise Søndergaard 5, Marielle Martinsen 4, Camilla Degn 3, Thilde Frandsen 3, Jana Mittún 2, Christina Pedersen 2, Maria Fisker 2, Alberte Simonsen 2, Julie Holm 1, Laura Thestrup 1, Charité Mumbongo 1.