
Når sæsonen 25-26 går på hæld bliver det i denne omgang den sidste i Viborg HK trøjen for Anne Hykkelbjerg.
Med sit engagement, sin positive tilgang og sit store hjerte for holdet har hun bidraget stærkt til både det sportslige og det sociale fællesskab.
– Vi har været meget glade for Anne i Viborg HK. Hun har været en dedikeret spiller og en fantastisk holdkammerat, som altid har bidraget positivt til truppen og klubben som helhed. Vi ønsker hende alt mulig held og lykke fremover, siger Viborg HK direktør Jens Steffensen
Anne Hykkelbjerg ser også tilbage på sin tid i Viborg HK med stor taknemmelighed:
– Jeg har været rigtig glad for min tid i Viborg HK. Klubben, holdkammeraterne og fansene har betydet meget for mig, og jeg er taknemmelig for de oplevelser og relationer, jeg tager med mig videre.
Viborg HK vil gerne takke Anne for hendes indsats og engagement i klubben og ser frem til at give hende en flot afslutning på sæsonen.