
Vi er skuffede og ærgerlig over det knebne nederlag til Ikast Håndbold. Så markant udtrykker cheftræner Anders Bitsch sig efter to måls nederlaget tirsdag aften i pokalbronzekampen mod Ikast Håndbold. Kampen igennem var VHK mestendels én á to mål efter Ikast holdet. Med slutresultatet 29 -31 må VHK fansene venter lidt endnu, inden der, som vi skrev mandag, skal gøres plads til medalje nummer 59 i pokalskabet i Biocirc Arena.
Svingende præsentationer
Kampen bød på til tider lidt svingende præsentationer fra VHK spillerne. Alligevel så Anders Friis til sin glæde flere gode momenter, der skal være med til at holde VHK inde i kampen om medaljer i Bambuni Kvindeligaen sæson 2025/2026. – Louis Bak havde igen en god kamp. Sara Hald viste den klasse vi ved hun har. Samtidig så vi en Louise Søndergaard, der efter en skadeperiode igen er med til at gøre en forskel, når det gælder, sagde cheftræneren efter kampen.
VHK har en god spillertrup
Ud over de nævnte spiller viser alle fra VHKs tekniske afdeling gode takter. Så set med klummeskribentens positive briller får håndboldglade midtjyder mange muligheder for gode oplevelser i Biocirc Arenaen fra nytår og frem til ultimo juni hvor forberedelserne går op i en højre enhed, når de øverste placeringer i Bambuni Kvindeligaen skal afgøres.
Igen med i europæisk tophåndbold
Ud over den danske liga har VHK igen fået plads i en europæisk liga. Har skal byens klassehåndboldmandskab allerede den 10. januar i gang med jagten på pokal eller medaljer, når de i Biocirc Arenaen møder polske KGHM MKS Zaglebie Lubin i EHF European League Women. Kampen spilles kl. 1800.
Næste opgave for VHK er udekampen i Bambuni Kvindeligaen lørdag den 3. januar 2026 mod Høj ELITE Kvinder. Kampen spilles i Ølstykke Hallen kl. 1500. Tirsdag den 6. januar kl. 1900 spilles den første hjemmekamp 2026 i Biocirc Arena mod Elitehåndbold Aalborg.
Viborg HK – Ikast Håndbold: 29 - 31
Målscorer: Sara Hald 8, Louise Søndergaard 5, Clara Skyum Thomsen 4, Simone Petersen 4, Marielle Martinsen 2, Rosa Schmidt 2, Jana Mittún 2, Maria Fisker 1, Laura Borg 1.