I semifinalen mod Team Esbjerg udgår Line Haugsted efter en hård tackling, hvilket resulterede i, at hendes skulder gik af led.
Hun er lige p.t. igennem flere undersøgelser, og derfor kender vi endnu ikke omfanget af skaden, men dog ved vi, at det er udelukket, at hun kommer på banen, når vi i morgen og lørdag skal spille om bronze mod Herning-Ikast Håndbold.
Både klubben og Line Haugsted har modtaget overvældende mange hilsner fra hele landet, og det vil vi gerne takke for. ´Det varmet i en svær tid´, siger Line Haugsted, der trods alt er ved godt mod og lige nu bare tager en dag ad gangen og ser tiden an.
På lørdag kl. 14.00 spiller Viborg HK bronzekamp i VIBOCOLD Arena, og her vil det være muligt for publikum at tage afsked med de spiller, der ikke skal være her næste sæson og dermed også Line Haugsted.