Viborg HK henter 2 point i Ajax

Set med de grønne briller, blev kampen i Ajax tættere end ønsket, men det vigtigste er, at vi kommer herfra med 2 point, siger Jakob Vestergaard efter kampen og uddyber:

´Når vi møder Ajax København, må der ikke lukkes 31 mål ind. Kampen bliver for tæt, idet vi bliver usikre defensivt og taber mange dueller i 1 mod 1, som gør, at de får lov at score alt for mange mål. 

Vi spiller os til mange åbne chancer, som vi burde have scoret på, men som ikke lykkes takket være Mathilde Juncker, der stod en fremragende kamp´. 

Kampen endte med en sejr på 33 - 31, og topscorer for Viborg HK blev Kristina Jørgensen med 11 mål, mens Ida-Marie Dahl satte 6 ind, Nolsøe 5, Haugsted 4, Tonje 3, Thilde satte 2 ind mens Stine Andersen og Sara Hald leverde et enkelt mål hver.