Stine Andersen gør comeback    

For første  gang i denne sæson løber Stine Andersen aften på banen  sammen med sine holdkammerater, og det er selvfølgelig med boblende glæde og positive forventninger, at hun ser frem mod matchen i Vendsyssel: 

´Jeg glæder mig virkelig meget. Det er et stort skridt i den rigtige retning, at jeg nu får lov til at spille kamp´, siger Stine Andersen. 

Det var en skade efterfulgt af en knæoperation, der desværre sendte Stine Andersen på ufrivillig pause sidste sommer, og hun har derfor været hensat til måneders genoptræning. Men nu sker det så endelig - den lange, seje kamp resulterer i, at hun kan trække den grønne trøje over hovedet og kæmpe for Viborg HK. 

Hendes egne forventninger til aftenens kamp er klare: 

´Først og fremmest skal vi selvfølgelig hente en sejr hjem – det er klart. Om min egen rolle … ja den bliver at komme godt i gang, og uanset om jeg så kun får 10 minutter, betyder det meget at få lov til at komme ind og ´mærke banen´. Jeg vil nyde hvert minut, jeg får, og så vil jeg glæde mig over, at fremtiden sandsynligvis kommer til at byde på meget mere´.  

Stine Andersen kom til Viborg HK i 2018, og hun har vundet EHF Cup´en tre gange og har desuden flere U-landsholdskampe på CV'et.

Viborg HK møder Vendsyssel på udebane i aften kl. 19.30