Foto: Johnny Pedersen

Moa Högdahl og Viborg HK fortsætter samarbejdet

Foto: Johnny Pedersen

 

Det er med stor glæde, at begge parter bekræfter, at Moa Högdahl også trækker i den grønne trøje til næste sæson. Det er nemlig realiteten eftersom fristen for at bruge den option i spillerkontrakten, der giver begge parter mulighed for at afbryde samarbejdet til sommer, netop er overskredet.

 

Med drømme om endnu mere

Moa fortæller her, hvorfor hun ønsker at fortsætter sin håndboldkarriere i Viborg:

´Jeg er meget tilfreds med i min tid i Viborg. Jeg har en stor tro på det, vi laver, hver eneste dag. Vi er godt i gang med at bygge dette hold op, og jeg tror, at det kan blive virkelig stort. Jeg tror, at vi kan tage det så langt, at vi også kommer til at spille europæisk håndbold og ikke mindst fortsætter som et af de absolut bedste hold i ligaen. Den udvikling vil jeg gerne være en del af. Personligt oplever jeg, at rammerne for at jeg kan udvikle mig som håndboldspiller, er rigtig gode. Vi har et godt hold, hvor jeg føler mig tilpas. Jakob Vestergaard er rigtig dygtig, og det samme er vores fysioterapeut Morten og hele truppen omkring holdet – vores samarbejde fungerer perfekt, så betingelserne er sådan, at jeg kan udvikle mig, og det er derfor jeg bliver her´.

Når Moa Högdahl fortæller, hvad hendes håndbolddrømme er, kommer svaret uden tøven og med det største smil:

´Champions League … jeg drømmer om at få lov til at spille en Champions League kamp. Det har jeg så meget lyst til, og jeg har virkelig troen på, at vi med det hold, vi har nu, kan komme til at spille Champions League inden alt for længe´.

 

Med vildskab og energi

Drømmen om Champions League er selvfølgelig ikke en, som kun Moa går med … direkte adspurgt, siger træner Jakob Vestergaard:

´Der er ingen tvivl om, at vi er kommet tættere på toppen, og vi ved jo, at der er en 3-4 hold, der kommer til at dyste om de vigtige placeringer. Vi har bl.a. vist med vores sejr i Esbjerg, at vi kan vinde over de gode hold på de rigtige tidspunkter. Måler er at komme til at spille Champions League, og det skal vi netop nå ved at udvikle på de spillere, vi har. Vi har måske ikke råd til at købe de største stjerner, men vi har til gengæld vildskaben og energien til at udvikle nogle, der kan blive det. Det har vi allerede bevidst, og det kan forhåbentlig betyde, at vi kommer til at spille Champions League´.

 

Jakob Vestergaard om det fortsatte samarbejde med Moa Högdahl

Nu skal det jo ikke blot handle om fremtidsdrømmene, og med det fortsatte samarbejde som en realitet, siger Jakob Vestergaard:

´Jeg er rigtig glad for, at der ikke er nogle af parterne, der har brugt optionen, og vi dermed også har Moa i næste sæson. Vi ser en spiller, der udvikler sig rigtig godt i grønt. Moa er virkelig blevet et sikkert kort i vores forsvar, hvor hun løser en svær opgave med opdækning af positionen højre 2. Jeg ser desuden, at hun angrebsmæssigt kommer tætter og tætter på det topniveau, som vi godt ved, at hun har, og det er også der, hvor der stadig ligger et spændende udviklingspotentiale. Vi arbejder stenhårdt på at optimere hendes skud fra distancen og det begynder vi at høste frugterne af. Dertil kommer også, at hun er et træningsjern ud over det almindelige, så jeg er super godt tilfreds med, at vi har kunnet holde på hende´. 

 

Moa Högdahs kontrakt løber frem til sommer 2022.