Er du vores nye kollega?

Viborg HK søger Kommunikationsmedarbejder

Vil du være ansvarlig for Viborg HKs kommunikation til omverden, og er du interesseret i håndbold? Så er du måske den kommunikationsmedarbejder, vi leder efter.

Vores nuværende kommunikationsmedarbejder har søgt nye spændende eventyr, og vi leder derfor efter en ny kollega til stillingen.

Dine arbejdsopgaver:

Ambitionerne er høje i Viborg HK, og vi stræber efter at være bedst på og udenfor banen. Derfor søger vi en kollega, der brænder for håndbold og kan kommunikere de gode historier til mange forskellige interessenter.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Holde www.vhk.dk opdateret med nyheder, samarbejdspartnere, galleri mm.
  • Sikre Viborg HK synlighed via kontakt med lokale og nationale medier.
  • Skabe fængende kampagner for Viborg HKs mange initiativer.
  • Skabe grafisk materiale til kampagner, sociale medier mm.
  • Skrive tekster til hjemmeside, pressemeddelelser, nyhedsbreve, trykt materiale mm.
  • Skabe videoer til brug på sociale medier for samarbejdspartnere og Viborg HK.
  • Læse korrektur på tekst materiale inden udsendelse.
  • Ad hoq opgaver i forbindelse med kamp.

Arbejdstiden for stillingen er 37 timer om ugen, men du skal være opmærksom på, at arbejdstiden er skiftende med aftenarbejde og weekendarbejde. Det forventes, at du som kommunikationsmedarbejder er til stede ved alle hjemmekampe og nogle udekampe.

Du vil indgå i administrationens mange forskellige opgaver, hvor vi hjælpes ad. Du vil også få stor kontakt med vores samarbejdspartnere, fans og frivillige, hvorfor det er et krav, at du er god til at omgås andre mennesker og kan navigere en hverdag med meget aktivitet.

Din profil:

  • Du er uddannet indenfor kommunikation, journalistik eller marketing.
  • Du har erfaring med forskelligartet kommunikation, særligt brugen af de sociale medier og hjemmesideopdatering. Samtidig har du kendskab til grafisk design, foto- og videoredigering.
  • Du er vant til at omgås mennesker og evner at favne bredt.
  • Det er vigtigt, at du skriver korrekt dansk, da dine arbejdsopgaver inkluderer en del tekstforfatning.
  • Du er i stand til at finde de kreative og skæve vinkler på historier, marketing materiale mm. Og er ikke bange for at prøve tingene af.
  • Det er vigtigt, at du kan arbejde diskret med informationer og formår at skelne mellem, hvilke informationer der kan publiceres, og hvilke der skal udelades.

Om Viborg HK:

Foruden Viborg HKs velkendte ligahold er der i Viborg HK ApS fem medarbejdere i administrationen. Vi holder til i VIBOCOLD arena og har derfor tæt kontakt til ligaholdet. Vi har en stor kontaktflade, og der kommer dagligt folk forbi kontoret med spørgsmål, ærinder eller andet. Det er derfor vigtigt, at du som vores nye kollega har overskud til andre mennesker, og kan arbejde med forstyrrelser i ny og næ. Her er højt til loftet og plads til humor og grin, men vi arbejder samtidig hårdt på at nå vores mål.

Ansøgning:

Ansøgningsfrist er torsdag d. 29. oktober kl. 12.00

Ansættelse pr. 1. december eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør i Viborg HK, Jørgen Hansen på +45 26432148.

Ansøgninger mærket ”Kommmunikationsmedarbejder” mailes til jh@vhk.dk