Anne-Sofie Filtenborg (aka Anso, red.) måtte se med fra tilskuerpladsen det meste af denne sæson, da problemer i knæet har holdt den unge højre fløj fra spilletid. Efter en længere genoptræningsperiode har Anso kæmpet sig tilbage til banen, og hun kunne i slutspillet igen trække den grønne trøje over hovedet og gå til kamp med resten af holdet. Naturligvis skabte come-backet stor glæde hos hovedpersonen, der har ventet længe på igen at komme i kamp. 

- Det er sindssygt fedt at være med i kamp igen. Det er noget helt andet at sidde med på bænken, end at være med og sidde bag bænken. Man er med på en anden måde og det er fedt endelig at være tilbage og træne fuldt med de andre. Det er næsten det, der er det fedeste; at kunne være ordentligt med og så bare give den gas.

I samarbejde med fysioterapeuter og læger har Anso gjort hvad hun kunne for at blive sin skade kvit, men det har taget længere tid, end håbet. Det skyldes blandt andet ønsket om at komme sig helt over skaden, da Anso tidligere er kommet for hurtigt igang og dermed været nødsaget til at sidde ude igen. Det ville alle parter gerne undgå, og derfor er der gjort alt for at sikre, at knæet er så friskt som overhovedet muligt, inden belastningen øges til 100%. 

- Jeg har siddet ude siden november, hvor jeg fik en sprøjte i knæet. Det har taget lang tid at komme over, og da det i forvejen har taget lang tid at komme ovenpå, blev vi enige om, at nu skulle jeg være 100% klar. Derfor har vi ladet det tage tid istedet for at presse det igang, så jeg kun kunne spille halvt. Det har jeg prøvet tidligere, men nu skulle det gøres ordentligt, så jeg har siddet ude i noget tid.

I den periode, Anso har siddet ude med sin skade, er der ikke kommet ekstra tid til cafébesøg og hygge med vennerne. Tværtimod oplever spillerne ofte, at de får mindre fritid i de perioder, hvor de er skadede, da de foruden træning med de andre på holdet har egne programmer, der skal passes for at blive en skade kvit.  

- Der har været mega meget genoptræning i den tid, jeg har siddet ude. Faktisk tager det meget mere af ens tid at sidde ude med en skade og genoptræne, end hvis jeg havde været kampklar som de andre.

- Jeg træner f.eks. inden vi mødes på kampdage for så at kommer med til kampene. Det gør de andre ikke, da de skal spille og på den måde skal holde sig klar til kamp. Samtidig får man hele tiden en masse ekstra øvelser fra fysioterapeuten, som skal tilføjes i min træning, og det kræver en del ekstra tid. Jeg er så vidt muligt til alle træningspas i hallen sammen med de andre, men er der øvelser, som jeg ikke kan være med til, har jeg lavet mine egne øvelser udenfor banen. I de perioder, hvor jeg slet ikke har trænet med de andre, har jeg lavet øvelser selv i en af de andre haller. 

Som holdspiller er der mange sociale aspekter at tage hensyn til. Det kan være svært at være helt up-to-date, når man ikke træner med de andre, men det er heldigvis ikke noget, som Anso har set som et problem. 

- Jeg synes egentligt ikke det har påvirket mig i forhold til det sociale på holdet. Jeg har været til alle træninger og snakker med pigerne inden og efter samt i omklædningsrummet. Samtidig har jeg været med til at kaste og gribe i omvarmningen til træning, så det synes jeg faktisk er gået fint. 

Der hersker dog ingen tvivl om, at Anso er lykkelig for at have fået et par kampe i benene inden sæsonen slutter. 

- Det er bare fedt at være tilbage. Jeg har ikke spillet så meget, men det er bare dejligt at være med omkring kampene og sidde på bænken, hvor jeg kan føle mig mere som en del af det. 

0
0
0
s2smodern