Der kan virke som et drømmescenarie og noget, der kun sker i film, at en spiller, der til dagligt spiller jyllandsserie, bliver hevet op på den store scene for at repræsentere et ligahold. Men det er lige præcis hvad der skete i grundspillets sidste to kampe, hvor Karen Nørgaard blev en del af Viborg HKs ligatrup. Nu kan det godt være, vi pynter lidt på historien, for egenligt ligger det ikke Karen helt så fjernt at spille liga. Hun var også sidste sæson en del af holdet, der bragte bronze til Viborg. 

Da bronzemedaljen var kommet i hus, og sæsonen blevet afsluttet, valgte den hurtige fløjspiller at hellige sin tid til det civile liv, da hun arbejder som gymnasielærer. Men grundet skader i truppen og behovet for en ekstra fløjspiller blev Karen lokket tilbage til ligaholdet for en kort stund. Et tilbagevenden til ligahåndbold, som blev nydt til fulde. 

- Det er mega, mega, mega fedt at være tilbage for en kort bemærkning. Der er lige marginalt flere tilskuere til en ligakamp, end der er til en kamp i Jyllandsserien, fortæller Karen grinende efter onsdagens kamp mod TTH og fortsætter: 

- At komme ind i VIBOCOLD Arena er jo bare lige til at få kuldegysninger af, hver eneste gang. Så det bliver jeg aldrig træt af. 

De fleste jyllandseriespillere ville nok synke en ekstra gang ved tanken om at skulle træde til i en ligatrup, der skal til at spille om medaljer. Der bliver spillet med noget større fysik og fart i HTH Ligaen, end i de fleste jyllandsseriekampe, og det kræver lidt ekstra at give sig i kast mod spillere, der træner fem-seks gange om ugen. 

- Selv om jeg stadig spiller, er der helt klart en forskel at mærke, når man er tilbage i ligaen. Der er noget mere fysik og fart i spillet, end jeg er vant til, og selvfølgelig er der lidt mere smæk på duellerne og man får lidt flere tæsk, siger Karen, der dog ikke virkede til at have de store konditionsproblemer under kampen. Det er der en helt særlig grund til: 

- Lige nu er jeg ved at træne op til en triatlon, så løbemæssigt synes jeg egentligt, at det går helt vildt fint. 

Gensynet med banen betød også gensyn med flere af de holdkammerater, som Karen i sidste sæson vandt bronze med, inkl. storesøster, AG. Et gensyn, som hun var meget glad for

- Det er jo mega hyggeligt at komme ind og spille med nogle af de spillere, jeg også spillede med sidste sæson. Dengang var det måske lidt usikkert, hvordan jeg skulle være med, og jeg blev hevet ind sådan lidt på bagkant, men endte med at spille en hel sæson. Denne gang har det været mere tydeligt, hvad jeg skulle med for. Det har nok gjort det lidt lettere for mig selv at forholde mig til. Så må jeg bare ind og give alt jeg ejer og har på banen. Desværre var det ikke nok i dag (mod TTH, red.).

Trods resultatet i kampen mod TTH Holstebro var der ingen tvivl om, at Karens vilje og vinderinstink ikke er forsvundet. Heldigvis kunne hun stadig nyde at være tilbage. 

- Jeg vil sige, at det ikke er noget jeg nyder lige efter kampen, men hold kæft hvor jeg nød hvert eneste minut på banen. Det var bare, wow. Det var pisse fedt. 

0
0
0
s2smodern