- Jeg tror næsten det er lettere at sige, hvad der ikke går galt.
Sådan starter en tydeligt skuffet Line Uno efter dagens nederlag mod Herning Ikast Håndbold (HIH). Og skuffelsen var til at føle på, da pigerne tabte med hele 34-21 i en kamp, hvor vi på intet tidspunkt var med. Efter 10 minutter stod der således 7-1 til hjemmeholdet, der 20 minutter inde i kampen blot havde udbygget forspringet til 13-3. Desværre var der intet der lykkedes, og det comeback, som holdet ellers har lavet mod Larvik og København var ikke i nærheden af at blive realiseret i dag, hvorfor pigerne lider et smerteligt stort nederlag.
- Hold kæft det var dårligt, helt vildt dårligt. Vi er der slet ikke fra start og har så ofte snakket om, at vi ikke må falde ud som vi gør, men alligevel sker det kamp efter kamp. Vi kommer slet ikke ud fra omklædningsrummet og lukker os inde i os selv. Vi får ikke kommunikeret med hinanden og i dag gik det én vej. Vi var aldrig i nærheden, siger Uno videre og bakkes op af Jakob, der også måtte sande, at vi ikke var i nærheden af at hænge i i dag.
- Vi er ikke i nærheden af at være klar, som vi skal være. Det er reelt set en kamp til glemmebogen, skraldespanden, vil du ikke godt vække mig fra det her mareridt, jeg er faldet i søvn og ligger bare og håber, vækkeuret ringer så vi kan vågne op til dåd og se, at vi er klar til at spille mod HIH. Men det er jo ikke sådan det er. Vi får en endefuld i kampens indledende fase og laver alt for mange tekniske fejl, der gør det kropumuligt at løbe hjem og få redninger. Derfor bliver det så grimt, som det gør. Det giver sig selv, at kampen er afgjort ved 15-3. Derfra er der ikke så meget mere at snakke om. De var bare meget mere klar end vi var i dag.
Successerne hober sig ellers op i EHF Cup’en, hvor pigerne indtil nu har spillet 11 kampe og vundet samtlige opgør. I HTH Ligaen er det en anden sag, hvor der skal slides for hvert et point, og trods det, at vi i flere af kampene mod topholdene er med og har muligheden for at tage point, mangler vi lige det sidste for at nå i mål. I dag var dog en helt anden historie, og hverken Uno eller Jakob kan helt sætte ord på, hvad der gør forskellen i de to turneringer.
- Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor vi ikke kan overføre spillet fra EHF Cup til ligaen. Måske det skyldes, at vi der spiller mod hold og spillere, der ikke kender os, hvor vi i ligaen skal bearbejde angrebsspillet mere fordi vores modstandere kender os? Jeg aner simpelthen ikke, hvad det skyldes, siger Uno.
Jakob derimod ser klare forskelle i det udtryk holdet går til kampe med i EHF Cup og HTH Ligaen. Men samtidig mener han, at alle må hjem og se på, hvor der skal arbejdes på tingene, så holdet kan bevæge sig tilbage på rette spor.
- Vi har en helt anden tænding, når vi spiller europæiske kampe og en anden bevidsthed om tingene. Der er vi nødt til at ransage, hvordan vi kan flytte det. Er der noget teknisk, taktisk eller fysisk vi kan gøre? I dag kan vi hverken stikke eller bekende, og der må trænere, spillere og alle omrkring holdet gå hjem og ransage, hvad der kan gøres anderledes. Derefter er det bare på med arbejdshandskerne og så må vi arbejde os ud fra det her, siger Jakob og fortsætter:
- Det der bekymrer mig er, at det er tredje kamp i træk, hvor vi starter dårligt. Omvendt bliver det i dag så grelt, da vi møder så godt et hold. Mod København indhenter vi det alligevel og mod Larvik får vi det indhentet grundet en god anden halvleg, men vi skal finde ud af, hvordan vi starter kampene for at være der og ikke komme bagefter med en frygtelig masse mål. Det er vi ikke i nærheden af i dag, fordi vi bliver ved med at lave fejl.
Arbejdshandskerne er allerede pakket, og Uno var da også hurtig til at konstatere, at aftenens nederlag skal bearbejdes og granskes inden den kan komme helt i glemmebogen.
- Nu tager vi ned og styrketræner i morgen og så må vi lære af det her. Som Jakob siger, er det her en kamp til skraldespanden. Den er ikke helt til glemmebogen, for vi må lære af den og tage noget med her fra og se på, hvad der går galt. Det skal bearbejdes, og så skal kampen i glemmebogen.
