Vi skal holde hjemmebanen

Gruppespillet i EHF Cup er godt igang og vi fik den perfekte start ude mod Larvik, da vi tog sejren og to point. De to point kan vise sig at blive rigtig vigtige, da vi arbejder for at blive blandt de to bedste i vores gruppe, og dermed kvalificere os til kvartfinalerne. I eftermiddag skal vi forsøge at lægge yderligere afstand til et af de hold, der også kæmper for at kvalificere sig til kvartfinalerne, da franske Besancon er på besøg i VIBOCOLD Arena. Det franske hold tabte i første gruppekamp til russiske Kuban, hvilket betyde,r at vi med en sejr i eftermiddag kan lægge fire point mellem os og BEsancon. Det kræver dog en fokuseret indsats, da franskmændende er blandt topholdene i den franske liga, og samtidig har en helt anden spillestil end den, vi er vant til at møde. 

- Det er et hold, vi ikke kender så godt. Vi har set lidt video på dem, og de spiller sådan typisk sydlandsk, hvor de ligger tæt på forsvaret og er dygtige duelspillere. Det handler rigtig meget om, at vi fokuserer på at gøre vores arbejde ordentligt. Vi skal stå rigtig tæt og holde de aftale, vi har defensivt. Så tror jeg også på, vi er gode nok til at slå det de kommer med. Det er et fint nok hold, tror jeg, og de har en anderledes spillestil, men det vigtigste er, at vi får vores spillestil til at lykkes, siger AG Nørgaard inden opgøret. 

Inden gruppespillet gik igang slog Jakob hårdt på vigtigheden af at holde egen hjemmebane i samtlige kampe og han bakkes op af AG. I de europælæiske turneringer er der altid det uvisse element af, påvirkning fra publikum og tacklingen af dette fra dommere og delegerede. DErfor er udebaner også til tider meget svære at navigere, og hjemmebanen skal derfor også gerne være en fordel for vores piger. Men det er ikke kun EHF Cup gruppespillet der skal have en skalle i eftermiddag. NEderlaget til Team Esbjerg skal også hviskes rent, og det bliver den bedst med en stærk indsat og sejr i dag. 

- Det er klart, at vi skal gerne holde hjemmebanen. Vi har fået en rigtig god start i Larvik med to point, så vi skal holde vores hjemmebane. Det er rigtig vigtigt fordi vi fik en god start i Larvik. Så vil det være fuldstændig håbløst ikke at gå ind og smadre igennem på hjemmebane. Det er også rigtig vigtigt, at vi får hvisket tavlen rent fra i onsdags. Det her er en anden turnering og på den måde har det ikke noget med hinanden at gøre, men jeg synes det handler om vores selvforståelse, og jeg synes faktisk ikke vi kan være anden halvleg i Esbjerg bekendt, så jeg synes vi har rigtig meget at stramme op, slutter AG. 

Dagens kamp mod BEsancon spilles kl. 16.00 i VIBOCOLD Arena og billetter kan købes i døren eller på shop.vhk.dk.

Kampen livestreames også på vores Facebook.