Et gensyn der gav bronze

Klubånd kan ses og føles på mange måder. I denne sæson fik vi et flot eksempel på klubånd, da Signe Hald kom tilbage til Viborg HK efter flere sæsoner væk fra klubben. Grunden til det glædelige gensyn var mindre glædelig, da Signes come-back skyldtes en skade hos Mathilde Storgaard, der dermed ikke kunne være gardering for Stine Bodholt. Heldigvis har Signe, siden hun sidst spillede i den grønne trøje, holdt sig på topniveau i 1. division og overgangen til ligahåndbold var derfor lige til. 

- Det har været fedt at være tilbage, og jeg har virkelig nydt det. Det har været lidt anderledes fra sidst jeg spillede i Viborg HK, da holdet og klubben dengang var under et helt andet set-up. Der er jo sket en forandring i spillere og økonomi, hvor der dengang var et større vingetag er det i dag lidt mindre og anderledes. Men det har været fantastisk at være tilbage, og jeg kan mærke, at jeg denne gang har været en større del af holdet, også udenfor banen. Det sociale har været rigtig stærkt. Sidst jeg spillede i Viborg HK var jeg ungdomsspiller der var rykket op som senior. Så jeg var jo ikke som sådan ligaspiller, men ungdomsspiller der var med for at lære af de spillere, jeg så meget op til. Denne gang har jeg været en del af det på en helt anden måde. Jeg er jo også blevet ældre, og sammenholdet på holdet har været helt vildt godt. Vi har haft det godt socialt og det har jeg nydt at være en del af. 

Signes entre i truppen kom efter sæsonstart, og hun var derfor ikke med under opstarten, hvor målsætninger og team building foregår, så truppen bliver endeligt rystet sammen. Det har heldigvis ikke holdt hende tilbage fra at blive en del af truppen.

- Jeg kom ind lidt inde i sæsonen, og pigerne havde spillet et par kampe inden jeg startede. Det mærkede jeg heldigvis ikke så meget til, da alle på holdet har været gode til at integrere mig, og jeg har fra første dag følt mig som en del af holdet. Det har været fedt og spændende at blive kastet ud i det og få lov at prøve kræfter med ligahåndbold igen. 

Signes sæson tilbage i den grønne trøje har været fyldt med kampe, rejser og op- og nedture, men alt sammen har tilføjet oplevelser til mindebanken, og Signe er da også helt bevidst om, hvilke oplevelser hun vil huske.

- Noget af det jeg helt sikkert kommer til at huske tilbage på, er, sammenholdet og den bronzemedalje vi fik med. Det var fedt at få spilletid i kampen og være med til at hive sejren i land. Generelt synes jeg, at jeg har fået mere spilletid end forventet. Til sidst blev der lidt mindre spilletid, men det havde jeg også forventet, da der naturligt kom kamp mellem Mathilde og jeg om spilletiden, når Stine ikke var på banen. Jeg var glad for at være med og har nydt hvert minut, fortæller Signe med et smil.  

Det er ikke kun på banen, Signe har mødt udfordringer, da hun foruden håndbold også har haft et fuldtidsstudie på Aalborg Universitet. Her er hun igang med sin Bachelor som Arkitekt, og har i løbet af sæsonen skullet jonglere et fuldt studieprogram med en trænings- og kampkalender, der ikke har givet meget tid i hverdagene. Derfor har det også været et hyppigt syn på EHF Cup ture og i bussen til diverse ligakampe, at Signe har computer og bøger med, så alle ledige stunder udnyttes. 

- Det har været hårdt at have studier ved siden af håndbolden, men på en eller anden måde er det lykkedes i denne sæson. Jeg indrømmer gerne, at det var stressende og hårdt til tider. Det har været svært at få til at hænge sammen. Vi træner jo ofte om formiddagen og samtidig har vi en del rejsedage, så det har været udfordrende og jeg kan godt mærke, at jeg nu skal have fuld fokus på mine studier. Det kunne sikkert godt lade sig gøre at få det til at hænge bedre sammen, men denne sæson var det svært og hårdt, men det lykkedes at hænge i. Nu har jeg et år tilbage af min bachelor, så nu skal den have fuld skrue.

Hvorvidt der fortsat er et håndboldliv i vente forude ved Signe endnu ikke, da det hele skal kunne kombineres med hendes studier. Lysten er der, men ikke for enhver pris.

- Jeg vil sindssygt gerne spille. Jeg elsker håndbold og vil også gerne spille nu, men der skal være noget der passer mig. Jeg er klar over, at ikke alle kan leve af det, men jeg ville ønske, der var noget der faldt ned til mig. Jeg har som sådan ikke tænkt over, hvorvidt jeg kunne spille 2. division eller lignende. Jeg drømmer jo stadig om at spille ligahåndbold, men det skal hænge sammen med mine studier. Det er lige lovlig meget at kaste et helt studie på hovedet for at spille håndbold. Det vil være et investeringsår, men jeg har også en alder, hvor jeg har haft mine investeringsår og så har jeg prøvet at kombinere det denne sæson og se, hvad det kunne blive til. Men det er svært. Vi må se, hvad der kommer til at ske, slutter Signe med et smil der siger, at hun i hvert fald nok skal få tiden til at gå med noget spændende. 

I Vibog HK glæder vi os til at følge Signe og siger tusind tak fordi hun vendte tilbage da vi havde allermest brug for hende. 

Held og lykke, Signe!