DHF har i går meddelt, at Stine Bodholt rejser med landsholdet til Tyskland, hvor VM afholdes med start fredag.
Stine er ikke indskrevet i den trup, der skal spille de første kampe ved VM, men tager med landsholdet for at fortsætte genoptræningen af sit knæ, der siden pokalkampen mod Aarhus United har voldt problemer. Sammen med sundhedsstaben i VIborg HK har Stine siden pokalkampen genoptrænet knæet, med det resultat, at der er et begrundet håb om, at hun kan blive klar til at deltage i nogle af VM-kampene. Stine rejser med landsholdet for at fortsætte genoptræningen under vejledning af DHF's sundhedsstab. I Viborg HK har vi tiltro til, at landsholdets sundhedsstab har Stines bedste interesser for øje, og kun lader hende spille, hvis knæet er helt klar. I tæt samarbejde mellem landsholdet og Viborg HK får Stine de bedst mulige vilkår i forhold til at vende tilbage til håndboldbanen for Viborg HK og for landsholdet.