2 meget vigtige point i EHF European League

European League medaljer inden for rækkevidden 

34 – 28 til Viborg Håndboldklub var stillingen efter slut fløjtet i heksekedlen Dumitru Popescu Colibasi Hall i den rumænske by Brasov Transsylvanien.  

Med 17 – 17 ved halvleg var de mange lokale håndboldfans fra CMS Corona Brasov overbevist om, at sejren var inden for rækkevidden. Men et fantastisk sammentømret og kvalitetsbevidst VHK spillertrup gjorde de rumænske forhåbninger til skamme, og vandt anden halvleg med knusende 11 – 17 til slutresultatet som skrevet 34 - 28 til VHK. 

Fire hænder gav bedre støtte til VHK end tusinder rumænske til CMS Corona Brasov 
Den snart afsatte assistenttræner VHK direktør Jens Steffensen var i sagens natur yderst tilfreds med resultatet. På klummeskriverens begavede spørgsmål om der ud over spillerne og teamet var andre VHK fans i hallen, var svaret: - Yes. Der var to. Bestyrelsesmedlem Carsten Andersen fra SB Værktøj A/S og vores egen administrationschef Jonas Dyrborg. Til gengæld bruget de deres i alt fire hænder så meget, at de tider til anden overdøvede rumænerne. Især i kampens slutfasen hvor VHK satte tingene på plads, lød det umiddelbart efter kampen fra Jens Steffensen.  

Omkring det sportslige kunne han oplyse, at hele holdet spillede klogt og disciplineret. – Selv om Corona Brasov flere gange i anden halvleg pressede os med kun et par mål bagud, blev vi ikke grebet af panik, med spillede det spil, der blev udstukket af cheftræner Anders Friis. At så begge vore målvogtere Louis Bak og Stine Broløs igen viste deres klasse bag et godt spillede defensiv samtid med at vi mod at klassehold som Corona Brasov scorer 34 mål på udebane, borger for hele holdets kvalitet, konstaterede  Jens Steffensen.  

Mange opgaver skærper spillerne 
At VHK viser øget format fra kamp til kamp kan skyldtes det tætte kampprogram. Umiddelbart efter at teamet igen har sat deres håndboldtasker på jysk jord, skal de på onsdag den 11. februar kl. 1900 møde Bjerringbro FH i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter. Fastelavnssøndag den 15. februar møder VHK på udebane polske MKS Zaglebie Lubin i European League. Den 18. februar kl. 1900 er der hjemmekamp mod Odense Håndbold. Endelig står JDA Bourgogne Dijon klar i BIOCIRC Arena lørdag den 21. februar kl. 2000. 

CMS Corona Brasov – Viborg HK: 28 - 34