Viborg HK leverer kæmpe bedrift mod Ikast

Vi går til kamp med vished om, at favoritværdigheden ligger hos Ikast men bestemt også med en tro på, at vi har en chance for at tage point med hjem, hvis vi spiller op til vores bedste.

Efter en periode med mange sejre og et stabilt, højt niveau, løber de grønne på banen med god portion selvtillid.

Mathilde Juncker har den grad imponeret, siden hun overtog rollen som førstevalg på målet efter Annas exit til Team Esbjerg. I aften er ingen undtagelse – Juncker starter flot med flere gode redninger, og i kombination med et aggressivt og flot kontrolleret angrebsspil bringer vi os foran 3-0 på de første 6 minutter på mål af Rivas-Toft, Hovden og Fisker.  

13 minutter inde i første halvleg har Juncker præsteret tre redninger på seks forsøg heriblandt et straffekast, og samtidig skaber vi flere gode situationer i angrebet, som vi også scorer på, og stillingen er 3 – 6 i vores favør efter 13 minutter.

Opgørets førte time out tages af Ikast efter 16 minutter, hvor stillingen er 4 – 7, men angrebet efter denne time out resulterer i endnu et mål til Viborg HK.

Vores 7 mod 6 fungerer ikke optimalt, mens Ikasts 7 mod 6 fungerer godt, og Ikast bringe sig tilbage i kampen, og med 8 minutter igen står der pludselig 8 – 9, og Jakob Vestergaard tager time out.  

Viborg taber sidste del af første halvleg, og vi går til pause med minus 2 mål (13 – 11).

Anden halvleg sættes i gang. Vi kommer godt fra start, og efter 10 minutter er situationen igen vendt, og vi er foran med 2 mål. Vi bygger angrebsspillet godt op, og igen tager Juncker flere flotte redninger, og med 15 minutter igen, står der 18 – 21.

Der er 12,5 minutter igen – vi får tilkendt straffe, som Hovden eksekverer med stor træfsikkerhed, og vi er dermed foran med 4 mål.

Sidste time out tages af Ikast med 3 minutter før tid, hvor stillingen viser 24 – 27.

Viborg HK står Ikast Håndbold med 4 mål (24 – 28), og vi tager hjem med 2 point.

Efter kampen er Jakob Vestergaard særdeles godt tilfreds:

´Vi er meget tilfredse og meget glade, og nu handler det faktisk også om, at ikke skal tro, at træerne vokser ind i himlen. Vi står med 6 sejre i træk, og vi har lige slået Ikast for anden gang i denne sæson. Det er vigtigt, at vi holder fokus på, at hver kamp fra nu skal spilles, som var det små finaler, for vi vil gerne så langt op i tabellen som muligt, og derfor skal vi også være klar lørdag, når vi møder Århus, for vi begynder jo at bejle til 4. pladsen.

Vi havde ikke kalkuleret med 2 point her i Ikast – der skal ikke være tvivl om, at vi troede på, at vi hente en sejr, men vi vidste godt, at meget skulle fungere optimalt, hvis det skulle lykkes – det gjorde det så, og vi er meget tilfredse.

I dag holder vi os til spilkoncepterne, vi fighter, vi spiller koncentreret, og vi lykkes med det, som vi har øvet og trænet på, og det er jeg meget glad for. Det er bestemt ikke en selvfølge, at vi lykkes med det, som vi træner, når vi skal sætte det i spil overfor et af topholdene i Danmark´

På måltavlen for Viborg HK:

Moa Högdahl, 7

Mathilde Rivas-Toft, 3

Tonje Enkerud, 3

Sara Hald, 5

Charité Mumbongo, 2

Maria Fisker, 2

Emilie Hovden, 6