VHK står distancen og vinder over Sønderjyske Kvindehåndbold 

Det sønderjyske landsdelshold  Sønderjyske Kvindehåndbold fra Aabenraa kæmper med næb og klør for at holde sig inde i varmen til en placering i slutrunden. Senest bevist med en vigtig sejr over konkurrenten til syvende/ottende pladsen Silkeborg-Voel KFUM. 

Derfor var der heller ikke nogen i VHK lejren, der var i tvivl om, at der skulle ydes en godkendt indsats i BIOCIRC ARENA onsdag aften for at hale sejren hjem og dermed styrke den nuværende fjerdeplads.  

Sublim første halvleg  
Ifølge cheftræner Anders Friis spiller VHK holdet en næsten fejlfri første halvleg. Om det var den sikre halvlegsføring med 22 – 15, der havde indflydelse på den, ifølge Anders Friis lidt ustrukturerede indsats i anden halvleg, skal klummeskriveren ikke forfægte, men under alle omstændigheder trak VHK det længste står med en 34 – 29 sejre og dermed to point på kontoen, der efter 16 grundspilskampe nu indeholder 22 af slagsen og dermed en bevaring af fjerde pladsen.  

God opbakning fra publikum 
Med rundt en snes tilrejsende Sønderjyske fans på lægterne var der blandt de små 800 tilskuere, en god stemning i BIOCIRC Arena kampen igennem. Fra en noget håndbolduerfaren klummeskrivers synspunkt er dommen, at kampen onsdag aften var en fin publikumsoplevelse med god håndbold fra begge sider. Kampes VHK kampens spiller blev fortjent Louise Søndergaard medens Stine Broløs fik titlen som kampens energibundt. Men cheftræneren fremhæver også Jana Mittún som en vigtig spiller i hjemmebanesejren. 

Spændende opgaver 
Næste VHK opgave er den 11. februar kl. 1900. Her gælder det kampen mod Bjerringbro FH, der i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter, skal forsøge at erobre Viborg Kommune Elitehåndbold pokalen. Fastelavnssøndag den 15. februar møder VHK på udebane polske MKS Zaglebie Lubin i European League. Den 18. februar kl. 1900 er der hjemmekamp mod Odense Håndbold. 

Viborg HK – Sønderjyske : 34 - 29 
Målscorer: Louise Søndergaard 9, Sara Hald 6, Jana Mittún 5, Elma Ôrtemark 4, Marielle Martinsen 2, Rosa Schmidt 2, Simone Petersen 2, Era Baumann 1, Anne Hykkelbjerg 1, Maria Fisker 1, Clara Skyum Thomsen 1.