Sparekassen Danmark opgraderer deres aftale yderligere, hvorfor de i de to kommende sæsoner både kommer på spillertøjet og trænertøjet.
"Jeg er stolt over at annoncere en spændende udvikling i vores samarbejde med Sparekassen Danmark, der nu betyder, at de er at finde på spillertøjet samt trænertøjet til de kommende to sæsoner, siger Caroline Lyhne og fortsætter:
Den nye udvidede aftale vil styrke vores partnerskab yderligere og skabe nye muligheder for vækst og udvikling. Derudover giver det sparekassen Danmark større synlighed og øgede markedsføringsmuligheder.
Jeg er glad og taknemlig for sparekassen Danmarks fortsatte tillid og støtte. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen om at skabe en ekstraordinær oplevelse for vores publikum i BioCirc Arena".
Et samarbejde, der også vækker stor glæde hos Sparekassen Danmark, som desuden bakker op om vores mange grønne initiativer i håndboldklubben:
"VHK er som den mest vindende klub i dansk kvindehåndbold en vigtig del af håndboldhistorien og har stor betydning for Viborg.
Ildsjælene i VHK brænder ikke kun for håndbold, men arbejder også aktivt med grønne initiativer, der skal gøre vores samfund mere bæredygtigt. Det synes vi er sund fornuft, og det bakker vi gerne op om.
I Sparekassen Danmark ønsker vi at gøre en forskel for vores kunder og vores lokalsamfund. Derfor sætter vi en ære i at støtte det lokale foreningsliv. Aktive foreninger skaber trivsel og gør lokalsamfundene til gode steder at bo og arbejde. Det kommer både vores kunder og sparekassen selv til gavn og glæde.
Derfor er vi stolte af at være hovedsponsor for VHK, fortæller Christian Holm Forsberg og Dennis Sloth Pallesen fra Sparekassen Danmark i Viborg".