BE-installationer opgradere til sølvpartner i Viborg HK

BE-Installationer opgraderer til sølvpartner i Viborg HK 

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere BE-Installationer som ny sølvpartner i Viborg HK. Efter flere år som engageret samarbejdspartner har virksomheden nu valgt at opgradere sit partnerskab - og det er en kæmpe opbakning, som vi er både stolte og taknemmelige over. 

BE-Installationer er en solid og professionel aktør inden for el-tekniske løsninger, og deres engagement i lokalområdet mærkes tydeligt - ikke mindst i deres støtte til Viborg HK. De er kendt for høj kvalitet, pålidelighed og et stærkt fokus på at udvikle relationer - værdier, vi i Viborg HK også vægter højt. 

Brian Bryrup, direktør i BE-Installationer, udtaler: 
"Vi har længe været en del af Viborg HK's partnerkreds og har fulgt klubbens udvikling med stor interesse. For os er det vigtigt at støtte op om de lokale initiativer, der betyder noget for byen - og Viborg HK er én af de stærkeste kulturbærere i Viborg. Med opgraderingen til sølvpartner ønsker vi at bakke endnu stærkere op om klubbens rejse fremad." 

Malene Yding, salgskoordinator i Viborg HK, udtaler: 
"At BE-Installationer har valgt at tage skridtet op og blive sølvpartner, betyder utrolig meget for os. Det er virksomheder som deres, der gør det muligt at drive en professionel klub med stærke værdier og store ambitioner. Vi mærker tydeligt deres opbakning og glæder os til at styrke relationen endnu mere i den kommende sæson." 

Sammen bygger vi videre på både fællesskab og ambitioner - tak til BE-Installationer for den flotte opbakning.