Selv om det kan være svært at få humøret op på det høje gear efter aftenens hjemmekamp mod Ringkøbing Håndbold, er det dog tilfredsstillende, at Viborg HK efter grundspillets første 12 runder af 24, er placeret som nummer syv.
Inden kampen havde cheftræner Ole Bitsch og cheftræner Jesper Holmrid fra Ringkøbing Håndbold udvekslet anekdoter, fra dengang de begge var en del af det daværende Bjerringbro Herrehåndbold. Her var det Jesper Holmris, der tog sig af den unge Ole. De lovede hinanden, at aftenens dyst skulle blive en god kamp hvor Ole Bitsch glædede sig til at sætte sin gamle læremester på plads.
Sådan skulle det så ikke gå. Selv om Viborg HK startede som lyn og torden, og ret hurtig fik etableret en fire måls føring, holdt Ringkøbing Håndbold fast i den lange ende, og var ved halvlegen foran med to mål. – At vi taber i dag, er selvforskyldt, siger Ole Bitsch. – Vi har et rigtig godt topniveau med til gengæld et alt for lavt bundniveau. Det er vi nødt ar arbejde hårdt med at få ændret, så vi fremadrettet springer disse udfald over, lyder det fra cheftræneren.
Så på denne plads vil vi hurtig glemme dagens knap så gode indsats, og vende os mod den spændende opgave der ligger lige om hjørnet. Den 29. og 30. december er Viborg HK blandt de fire hold der i Esbjerg skal afgøre sæsonens pokalturnering.
Pokalen titlen er på nuværende havnet 11 gange i Viborg HK pokalskabet. 10 gange til VHK-kvinder og én gang til VHK-herrer.
Dagens tilskuertal var 1116.
Viborg HK – Ringkøbing Håndbold: 30 - 33
VHK målscore: Christina Pedersen 7, Louise Søndergaard 7, Sara Hald 4, Julie Holm 4, Marielle Martinsen 3, Camilla Degn 3, Alberte Simonsen 1, Charité Mumbongo 1.