Den første af forhåbentlig mange sæson 2024/2025 VHK sejre er i hus

Ud af de 58 nationale og internationale titler og medaljer der de senest godt 30 år er vundet af Viborg HK’s kvinde og herrehold, sidder kvindeholdet på 10 pokaltitler. Herudover har VHK kvindeligaholdet været med i flere pokal Final 4 runder. Seneste sidste år.

Medens VHK herrerne holder topniveaupause, er kvindeholdet, i regi af den professionelle afdeling Viborg HK ApS, stadig med i den bedste ende af elitehåndbolden. En plads de har haft siden sæson 1988/1989.

Ultraspændende sæsonstart
Første opgave i den tilstundende sæson var ottendedelsfinalen i pokalturneringen Santander Cup Kvinder onsdag aften mod Skanderborg Håndbold i Fælled Hallen i Skanderborg. Selv om det blev et tæt opgør med stillingen 14 – 14 ved pausen, klarede et godt sammenspillet Viborg HK udfordringen og vandt med 29 mod 27.

At holdet til tider spillede lidt ujævn, blev synligt i midten af anden halvleg, hvor de var nede med fire mål. Men herfra viste de deres formkvalitet ved at slide spillerne fra Skanderborg op i kampens slutfase. – Hvis vore målvogtere kan fastholde en redningsprocent på 37% som Louise Bak Jensen gjorde i aften, kommer vi til at vinde 80% af de kommende kampe, lød det fra en tilfreds cheftræner Ole Bitsch umiddelbart efter kampen. Men han er også på det rene med, at holdet og teamet skal være 100 % til stede i samtlige kampe hen over sæsonen.

Første hjemmekamp
Næste opgave i den nye håndboldsæson er hjemmekampen i Biocirc Arena lørdag den 6. september 2024 kl. 1900 mod SønderjyskE Elitesport.

Skanderborg Håndbold – Viborg HK: 27  - 29

VHK målscore: Louise Søndergaard 7, Sara Hald 6, Jane Mittún 4, Christina Pedersen 4, Marielle Martinsen 3, Camilla Degn 2, Alberte Simonsen 1, Nanna Skovmose Vinther, Laura Thestrup 1