DEKRA Bilsyn fortsætter som partner i Viborg HK 

Viborg HK glæder sig over, at DEKRA Bilsyn fortsætter samarbejdet med klubben, hvor det fortsat er den lokale afdelingsleder, Verner Poulsen, der repræsenterer virksomheden i klubbens stærke partnernetværk. 

Verner Poulsen har et stort hjerte for håndbold og kender sporten indgående. Som far til 2 døtre, der begge spiller håndbold på højt niveau, har han gennem mange år været en del af håndboldmiljøet og brænder fortsat for at støtte sporten – både på og uden for banen. 

– Verner er en fantastisk ambassadør for DEKRA Bilsyn og en aktiv del af vores partnernetværk omkring kampene. Han har et stort engagement i håndbolden, og vi sætter stor pris på, at både han og DEKRA igen vælger at bakke op om Viborg HK, siger Malene Yding, salgschef i Viborg HK.  

Hos DEKRA Viborg Nord tilbyder vi professionelt bilsyn med fokus på personlig service, høj faglighed og mange års erfaring med køretøjer. I vores synshal på Fabrikvej i Viborg hjælper vi både private og erhverv med periodisk syn, omsyn og registreringssyn af blandt andet personbiler, varebiler, lastbiler, busser, små og store påhængsvogne. 

Som lokalt motorkontor kan vi desuden hjælpe med nummerplader, omregistrering, ejerskifte og afmelding.