Vinteren er for alvor ved at indfinde sig i Danmark, hvor dagene bliver kortere og mørket for alvor vinder indpas. Der er dog lyspunkter at få øje på, og en af disse står Danlyx A/S for. Som ny businesspartner i Viborg HK Fordele sørger Danlyx A/S for at levere det rette erhvervstøj til erhverv og private, så de kan ses i mørket.

Danlyx A/S er eksperter i erhvervsbeklædning, og har siden 2009 hjulpet erhvervsfolk med at blive godt klædt på til alt vejr og alle opgaver. Som businesspartner i Viborg HK Fordele åbner Danlyx A/S op for, at Viborg HKs samarbejdspartnere kan få favorable aftaler på erhvervstøj.

- Vi har valgt at blive businesspartner i Viborg HK Fordele, fordi vi både kan støtte Viborg HK og samtidig have muligheden for at få kontakt til kunder gennem Viborg HK´s store erhvervsnetværk. For Danlyx er det en mulighed for at blive mere synlig i Viborg, så virksomhederne bliver opmærksomme på, hvad vi har at tilbyde, fortæller Lone Larsen, direktør i Danlyx A/S.

Danlyx A/S’ ekspertise holder sig ikke blot til arbejdstøj, men også erhvervstøj til omsorg og pleje, klinikker, rengøring, kontorbrug, inkl. skjorter, jakkesæt, jakker mm. Et faktum, som Anette Pedersen, sponsoransvarlig i Viborg HK, ser store fordele i for Viborg HKs samarbejdspartnere.

- Vi har en meget bred vifte af samarbejdspartnere i Viborg HK, der alle sidder med hvert deres behov for beklædning af ansatte. Når jeg kigger på det sortiment, som Danlyx sidder på, så har jeg svært ved at se, hvilke brancher der ikke kan finde erhvervstøj til deres ansatte. Derfor er vi også rigtig stolte af at lave en aftale med Danlyx, som fremadrettet er businesspartner i klubben. Det betyder nemlig, at vi kan være det bindeled der skaber værdi for alle parter, fortæller Anette Pedersen.

Foruden beklædning til erhvervsfolk laver Danlyx A/S også tryk og broderi efter kundens ønske.

- Da vi laver tryk og broderi i huset, kan vi yde større fleksibilitet i levering af varer til vores kunder. Kommer der en kunde med akut brug for et stykke tøj, så laver vi det med det samme. Samtidig sørger vi også for, at de af vores kunder der har ordrer hos os, har mulighed for at hente de mest gængse varer fra dag til dag, hvilket også giver fleksibilitet, fortæller Lykke Larsen, marketing- og webansvarlig i Danlyx A/S.

Fakta om Danlyx A/S

Danlyx Erhvervsbeklædning blev startet af Lone Larsen i 2009, fordi hun brændte for at klæde det arbejdende folk rigtigt på. Det er stadig den motivation, der driver virksomheden i dag. Danlyx A/S holder sig løbende opdateret på regler og love, så kunderne sikres den bedst mulige vejledning i deres valg af arbejdstøj. Danlyx A/S består, udover Lone Larsen, af Benny Kuchartik, Lina Baneviciene, Lykke Larsen, Alice Friis og Anders Petersen. Sammen har de mere end 50 års erfaring inden for erhvervsbeklædning, tryk og broderi.

Fakta om Viborg HK Fordele

Viborg HKs fordelskoncept, Viborg HK Fordele, er en add-on-mulighed til alle nuværende samarbejdspartnere i Viborg HK. Med Viborg HK Fordele kan Viborg HKs netværk af samarbejdspartnere fremover opnå rabatter og fordele inden for forskellige kategorier, hvis de ønsker at benytte en eller flere af de partnere, der er med i Viborg HK Fordele.

0
0
0
s2smodern