Viborg HK streg korsbåndsskadet

Da Viborg HK lørdag spillede hjemmekamp mod Aarhus United i VIBOCOLD Arena, kom Viborg HKs formstærke stregspiller, Ida-Marie Dahl alvorligt til skade. Nu har en scanning vist, at Ida-Maries forrest korsbånd i knæet er revet over.

Et hårdt slag for Ida-Marie og Viborg HK, der er ubesejrede i 2020 og dags dato ligger på tredjepladsen, ét point efter København på andenpladsen.

- Først og fremmest er det jo mega synd for Ida-Marie, der nu skal opereres og igennem en længere genoptræningsperiode. Hun har spillet fantastisk denne sæson og har i 2020 været blandt ligaens klart bedste stregspillere, så det er et hårdt slag for hende og os som hold. Det er desværre en del af gamet, men vi forventer, at Madeleine Östlund er klar til at tage over,  og så håber vi på, at Majbritt Toft hurtigst muligt finder sit tidligere niveau fra før sin skade. Så er vi godt stillet igen, siger Jakob Vestergaard, cheftræner i Viborg HK.

Vi ønsker alle Ida rigtig god bedring og er sikre på, at hun vender stærkt tilbage. 

0
0
0
s2smodern