Fornyelse af sæsonkort nu muligt

Sæsonen er knap afsluttet i Viborg HK, men vi er allerede begyndt at se frem mod den kommende sæson, hvor endnu flere spændende kampe venter. 

Øverst på listen for en ny sæson er sæsonkort, da vi er enormt stolte af den opbakning vi får fra alle jer til hver kamp. Inden der åbnes helt op for salg af sæsonkort, er der mulighed for, at nuværende sæsonkortholdere kan gentegne deres sæsonkort, og dermed sikre deres faste plads i endnu en sæson. Den 3. juni åbner vi op for salg af alle ledige pladser, hvilket også inkluderer de pladser, der har været optaget denne sæson. 

Som tak for en fantastisk sæson, vil der være rabat på gentegning af sæsonkort frem til d. 3. juni. Rabatten er på kr. 300,- og vil kun gælde i perioden for fornyelse af sæsonkort. 

Nedenfor er en guide til fornyelse af sæsonkort. Samtidig har vi lavet en videoguide, som du kan følge HER.

 

Sæsonkort til den kommende sæson

Med et sæsonkort i hånden, har du adgang til følgende fordele:

  • Adgang til din egen faste plads i VIBOCOLD Arena Viborg til alle hjemmekampe i sæsonen 2019/20 (også evt. pokal- og europæiske kampe)
  • Opstartsarrangement med præsentation af holdet
  • Én udebanetur med bus inkl. drikkevarer
  • Kampoptakt i Wilbek Lounge en time før kamp
  • Spisning før udvalgte kampe i Wilbek Lounge (egenbetaling)
  • Fri kaffe i Wilbek Lounge før kamp, samt øl og vand til fordelspriser
  • 20% rabat på køb af spillertrøjer i Viborg HK shoppen
  • Gratis invitation af gæster til udvalgte kampe
  • Løbende information fra Viborg HK direkte på mail
  • Gratis adgang til udekampe i grundspillet i sæsonen 2019/20

(Forudsætter en uændret aftale klubberne i mellem. Dog ingen adgang hos TTH Holstebro, Ajax København og København Håndbold)

 

Gentegning af siddeplads – kr. 1.700,-

Gentegning af ståplads – kr. 1.200,-

 

For at forny dit sæsonkort følg nedenstående guide

1. Gå til http://shop.vhk.dk/

2. Tryk på log-ind oppe i højre hjørne af skærmen

Derefter skal du trykke på glemt kodeord og indtaste din mailadresse. Kort efter vil du modtage et nyt kodeord på din mail, som du herefter kan indtaste for at logge ind. (Du kan ændre dit kodeord til dit eget kodeord efterfølgende)

3. Tryk sæsonkort i menulinjen

4. I bunden af siden trykker du på ”Forny et eksisterende sæsonkort”

5. Du tjekker efter om det stemmer overens med dit nuværende kort

6. Ved fornyelse vælger du ”Sæsonkort siddeplads el. ståplads gentegning 19/20”

7. Tryk ”Tilføj til kurven”

8. Du kommer nu i din indkøbskurv, hvor du trykker ”Fortsæt til kassen”

9. Gennemfør herefter dit køb, og dit sæsonkort er herefter fornyet.

 

Alle sæsonkort vil ligge klar til afhentning ved første hjemmekamp.