Hello Turkey: Rejsedagbog fra Tyrkiet (dag 1)

16 timer og 30 min skulle det tage før fødderne blevet plantet foran hotellet i den tyrkiske by Kastamonu. Her spiller vi søndag eftermidddag kl. 15.00 (dansk tid) vores næstsidste EHF Cup kamp imod det tyrkiske mandskab Kastamonu Belediyesi GSK.

Den lange rejse bød på intet mindre end to busture og tre flyture inden vi kl. 00.30 lokal tid (i går fredag) tjekkede ind på Armoni Park Otel i Kastamonu.

Kl. 07.30 startede dagen i bussen fra Viborg Turisttrafik destionation Karup Lufthavn. Her var der lynhurtigt indtjekning og en kort flyning til Kastrup Lufthavn. I Kastrup skulle bagagen tjekkes ind igen inden vi kunne sætte os i flyet mod Istanbul, som var næste destionation på rejsen. Tiden i Kastrup blev slået ihjel med lidt spil, shopping og hygge ved gaten. Flyet mod Istanbul blev desværre forsinket med 45 min, hvilket senere skulle vise sig at få lidt konsekvenser for dagens tredje og sidste flyvning.

(dagbogen fortsætter under billedet) 

IMG_2879.jpg

 IMG_2893.jpg

Kl. 18.15 ramte vi Istanbul lufthavn og med næste afgang kl. 19.00 mod Ankara var vi mildest talt lidt pressede med en omgang security tjek og paskontrol inden afgang. Men heldigvis nåede vi ad lidt omveje igennem lufthavnen og kom med den sidste bus til flyet. (Der så selvfølgelig var 30 min forsinket i forhold til take-off). 

Endelig fremme eller... Kl. 21.00 ramte vi Ankara Lufthavn og dermed var der kun en udfrodring tilbage. En tre timer lang bustur ad snørklede og bumlede veje, men inden det skulle ske blev vi ved bagage båndet mødt med sang og kampråb af fire stk. Viborg HK fans, der har taget den lange tur til Tyrkiet for at følge kampen på søndag. Fantastisk oplevelse.
Frem nåede vi og kl. 00.30 blev der tjekket ind på hotellet og vi var alle klar til en god nat søvn. Billedet herunder viser en lækker madpakke som vi alle fik en af på busteren på vej til hotellet.

Alt i alt en dag hvor vi ikke har set meget andet indtjekningsskranker, security, busser og lidt forskellige landskaber. Men en super tur, hvor der er blevet hygget og small talket på bedste vis.

(dagbogen fortsætter under billedet)

IMG_2900.jpg

I dag skal benene løsnes og de sidste taktiske detaljer skal på plads med en omgang let træning.