Aftenen blev skudt i gang med et bang, da FCM håndbold blev sendt hjem med et nederlag på 23-20.
Kampen var sæsonens første i VIBOCOLD Arena, hvor hele 1200 tilskuere var mødt frem for at heppe på de grønblusede. Fra kampens start var kampen et typisk opgør mellem de to lokalrivaler. Ingen af holdene fik for alvor skabt et forspring, da begge hold første halvleg igennem byttede mål. For hjemmeholdets vedkommende viste samarbejdet mellem forsvar og Hanna Daglund sig at være godt på vej mod topniveau. Gang på gang måtte FCM spillerne se sig udkonkurreret af Hanna i målet, som hurtigt får bolden i spil igen. I angrebet var der desværre ikke held med for alvor at trække fra, men tilskuerne i hallen sad med følelsen af et lille overtag til hjemmeholdet.
Med pausestillingen på 10-10 var der lagt i ovnen til en tæt og spændende anden halvleg, og det var hvad vi fik.
Endnu engang byttede holdene mål, men lige så stille øjnede hjemmeholdets fans et lille forspring, der kunne holde kampen ud, og det gjorde det heldigvis. Men fart i fødderne var Uno temposætter i angrebet, og når det begyndte at knibe med tid og afslutningsmuligheder tog Haugsted og Jørgensen kampen op fra distancen - med succes.
Det var derfor også en glad Allan Heine, der efter kampen kunne møde sponsorer og sæsonkortholdere.
"Jeg synes der var flere ting der lykkedes i dag. Specielt vores defensiv og samarbejdet med Hanna i målet gav i dag følelsen af, at den sad lige i skabet. Det kan godt være, at jeg kan finde små fejl her og der, når jeg ser kampen igen. Det er imponerende, hvordan vi holder dem fra de elementer, de normalt lykkes med. Så er der en smutter her og der, men jeg var imponeret. Så har vi også nogle perioder i starten af kampen, hvor vi trækker lidt frem. Vi får slået hurtigt tilbage når de bider fra sig. Det var en kamp med god moral og fight. En rigtig fin kamp med mange tilskuere og et ekstra skulderklap til Rikke Skov, det er jo dejligt."
Netop Hanna Daglund blev også kåret til kampens spiller af publikum i hallen. Hun blev efter kampen overrakt en gave fra dagens match partner, Boligselskabet Sct. Jørgen.
Rikke Skov var denne dag i centrum før kampen, da hun blev hyldet i VIBOCOLD Arena. Her var 1200 glade tilskuere med til at overvære offentliggørelsen af Rikke Skov Tribunen.
En fantastisk dag i fantastik omgivelser!