Efter to sæsoner i Viborg HK venter nye eventyr i Nordjylland for Siri Seglem. Vi har taget en snak med hende om op- og nedture og hvordan tiden i Viborg HK har været for den norske fighter.
Sæsonen er slut og du skal videre og spille for en ny klub den kommende sæson. Hvordan har dine to år i Viborg HK været? De har været helt sindssyge! Viborg er en klub, som man drømmer om. Det er stort at spille i den grønne trøje og det har det virkelig været. På en måde er det et eventyr at spille her. Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub.
Hvad gjorde, at du kom til Viborg HK? Jeg kom fra Odense til Viborg og ville gerne prøve noget nyt. Da muligheden opstod at komme til Viborg var det ikke svært at beslutte sig. Det skulle være her.
Hvad ser du tilbage på og tænker, det var en stor oplevelse? Det er det hele. Jeg har tænkt lidt, og synes det er svært at finde en eller to ting. Det er det hele der gør, at det har været en stor oplevelse at spiller her. Pigerne, klubben, byen og alt omkring klubben er gået op i en højere enhed. Jeg synes det har været godt. Inden jeg kom til klubben havde jeg spillet Europæiske kampe i Odense og Aalborg, og det er jo fantastisk at opleve. Det at rejse med de andre piger giver så meget. Også det, at spille mod nogle andre hold giver noget helt andet end kampene i ligaen.
Når du kigger tilbage, hvor har dine store opture så ligget? Det er her, jeg synes det er svært at tænke kun på én ting. Det er lettere at se på det negative end positive. Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe så det er ikke let for mig at pointere en kamp eller situation, der har været fantastisk for mig. På den anden side ville jeg ønske, at det var gået hurtigere med at komme tilbage efter min graviditet. Det har været lidt hårdt, og jeg havde håbet mit niveau havde været højere.
Hvordan var det så at sidde ude i første halvdel af sæsonen? Jamen det var egentligt fantastisk, for så længe det gik som det gjorde, så var der intet problem i at se holdet spille. Når det går godt, så får man ingen skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe holdet, og jeg var simpelthen så glad for de succeser holdet havde. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været en del af det, men på den anden side følte jeg også, at jeg var en del af det, da jeg var med til alle kampene og trænede med så længe og så vidt muligt under min graviditet. Pigerne var også gode til at inkludere mig, hvilket var fantastisk.
Du trænede med langt inde i din graviditet og var med i de øvelser, der ikke var fysiske. Hvad er det der gjorde, at du var med så længe? For det første kan man være heldig at have en god graviditet. For det andet synes jeg indstilling har høj betydning. Jeg ville jo gerne i gang igen så hurtigt som muligt efter jeg havde født, og så er det vigtigt at holde sig i gang.
Hvordan var det så at skulle tilbage på banen og finde timing og samspil med pigerne igen? Pigerne var ikke noget problem i forhold til at komme i gang igen. Jeg havde jo ikke været væk så længe, og trænede med kort tid efter fødslen, så det gik rigtig fint. Timingen på den anden side var lidt sværere, men det gik og jeg er glad for at være kommet tilbage til slutspillet.
Når du ser tilbage på to sæsoner i Viborg HK, er det så to godkendte sæsoner? Ja, det synes jeg absolut. Selvfølgelig vil man altid mere, og det har været surt at slutte som nummer fire begge sæsoner. Denne sæson har været svær at se tilbage på, da den egentlig er godkendt, men vi var så tæt på at spille os i finalen.
Nu skal du videre og spiller fra næste sæson i EH Aalborg. Hvordan bliver det? Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere spillet i Aalborg og har stadig byen i mit hjerte. Nu har jeg fået mulighed for at komme til Aalborg igen, hvor jeg skal spille 1. division med Kristina Bille, som er min gode veninde. Det glæder jeg mig til at få med, og jeg håber at være med til at bygge noget stort op. Det er et spændende projekt de har gang i. Det betyder også, at jeg flytter med min familie fra Viborg til Nordjylland, hvilket også bliver rigtig godt. Vi har hele tiden sagt, at når håndbolden begyndte at lakke mod enden ville vi flytte nordpå og slå os ned i nærheden af Aalborg. Det har hele tiden været planen, da vi så er lidt nærmere familien. Mine forældre har også købt sommerhus i Nordjylland, hvilket er perfekt.
Hvad drømmer du om nu? Drømmen er at vi får etableret os i Nordjylland, og det er dejligt at vide, at vi skal bo her, og at fremtiden skal bygges op her. Vi skal ikke længere flytte igen som vi ellers har gjort grundet håndbold. Børnene skal begynde i skole og institution, og vi skal have en hverdag på plads, hvilket kommer til at give mere ro. Det glæder jeg mig til.
Når du ser tilbage på tiden i Viborg, hvordan har opbakningen så været? Den har været helt sindssyg! Jeg synes virkelig det er en kæmpe ting her i Viborg. Publikum kan mærkes helt ned på banen. I nogle haller er der okay med publikum, men de er helt stille og man mærker dem ikke på samme måde. Her mærker man det på banen, og publikum engagerer sig både når det går godt og når det går dårligt. Efter kampene kommer de og snakker med os, hvilket er en fantastisk opbakning! Betydningen af den support vi får er ikke til at undervurdere. Vores fanklub kører til Nykøbing og ser os tabe med ti mål, og alligevel siger de efter kampen ”Kom så, det var ærgerligt, men I er klar igen til næste kamp.” Det er helt vildt og det er dejligt med den positivitet der er omkring holdet.
Hvad kommer du til at savne ved Viborg HK? Jeg kommer til at savne det hele. Efter sidste kamp, da vi stod på banen og jeg så publikum tænkte jeg bare ”åh nej”. Det bliver jo ikke det samme at komme til 1. division, selvfølgelig er der håndbold og publikum, men det bliver ikke det samme som i Viborg HK. Det er det, som jeg kommer til at savne! Den stemning og følelse man mærker i kroppen, når man løber på banen bliver aldrig det samme, og det kommer jeg til at savne.