1234

0
0
0
s2smodern

- Det er jo den næst-fedeste fornemmelse, man kan have. Den fedeste fornemmelse man kan have er, når vi spiller godt og vinder. Den næst-fedeste fornemmelse er, når vi spiller dårligt og vinder. Den næst-mindst-fede fornemmelse er, når vi spiller godt og taber, og så er den værste fornemmelse, når vi spiller dårligt og taber. Så jeg står med en rigtig fin fornemmelse lige nu, siger Jakob med et stort smil efter dagens kamp. 

Der er også masser at smile af, for trods store startvanskeligheder formåede pigerne at kæmpe sig tilbage i kampen og med 10 sekunder igen sementere sejren med en scoring til 23-21. Fra kampens begyndelse var der dog ikke meget der tydede på, at der skulle blive sejrsjubel for hjemmepublikum. Næsten 12 minutter skulle der gå, før Viborg HK kom på måltavlen, og på det tidspunkt havde gæsterne nettet fem gange. 

- Vi laver for mange uprovokerede fejl i første halvleg, og vi mis-timer spillet i forhold til hinanden. Det er fejl, som jeg ikke synes, vi har lavet i de andre kampe i 2020. Så lukker vi også for mange mål ind i de første ti minutter. Derefter synes jeg forsvaret kommer bedre på plads og bliver mere stabilt, siger Carin efter kampen og bakkes op af Jakob. 

- Det er altid fortjent når man vinder, men jeg kan godt blive lidt bekymret, specielt i starten af kampen. Der havde vi store problemer. Har man set vores træning i denne uge, så har det været miserabelt. Vi har haft mange spillere, der skulle spares af den ene eller anden grund. Nogle spillere har været ude, mens andre spillere først lige op til kampen fik afgjort, om de kunne spille, og det er det, vi kan se det første kvarter. Vi har ingen sammenhæng i vores spil. Vi dækker dårligt op og laver for mange tekniske fejl. Vi spiller ikke klogt nok og med stort nok flow i vores angrebsspil, og derfor kommer det til at se ud, som det gør, fortæller Jakob. 

Bagud 9-12 ved pause var der nok at snakke om i omklædningsrummet. Der skulle rettes mere op i defensiven, hvor særligt Johanna Westberg var flyvende, og med sine 13 mål var gæsternes bedste. 

- Vi gik til pause med en god fornemmelse af, at vi har lavet alle de fejl, vi skulle i hele kampen. Måske også den næste kamp med. Derfor var der mange ting at rette til, og det fik vi også. Det sidste kvarter af første halvleg dækker vi godt op, og så skulle vi have gang i angrebsspillet. Det får vi også, jeg tror vi scorer 14 mål i anden halvleg, hvilket er acceptabelt, fortæller Jakob, der lidt uvant benyttede næsten hele pausen på at snakke med pigerne. 

- Vi bruger længere tid i omklædningsrummet, end vi plejer. Vi var der næsten i 15 minutter, hvor vi plejer at bruge seks-syv minutter på at snakke, og det gjorde også en forskel i spillet. Vi får snakket godt om tingene, og hvad vi skal have rettet op på. Vi bliver mere direkte og får samlet midten lidt bedre selvom Johanna (Westberg, red.) får scoret mange mål. I angrebsspillet går vi mere på mål og udnytter vores styrker i stedet for at spille sidelæns og kaste boldene væk, fortæller Carin Strømberg, der efter kampen blev kåret til Kampens Viborg HK profil. Fuldt fortjent når man som tilskuer kunne se den rutinerede svensker lige så stille føre an i Viborg HKs comeback. 

Normalt er det kollektivet der fører an i VIborg HKs spil, men i dag vurdere Jakob, at de individuelle kompetencer tog over, og i sampil med en god defensiv fik sejren i hus. 

- Vi vinder jo på individuelle angrebskompetencer og ikke på det kollektive spil. Vi spiller fint kollektivt de første otte-ni minutter af anden halvleg, men derefter bliver det meget individuelt igen. Det er stor cadeau på, at vi kan vinde på det gode defensive arbejde og de individuelle kvaliteter angrebsmæssigt, slutter Jakob. 

Med to point til kontoen hænger pigerne godt ved i toppen af tabellen, hvor der blot er et enkelt point op til København på andenpladsen. Dermed en virkelig vigtig sejr for ambitionen om at slutte grundspillet så højt som muligt i tabelen inden slutspillet skydes igang. 

Næste hjemmekamp er Lørdag d. 1. februar kl. 14.00, når Aarhus United kommer på besøg. 

Billetter til kampen kan købes HER

 

Målscorere for Viborg HK:

Carin Strømberg - 6

Kristina Jørgensen - 6

Maria Fisker - 4

Ida-Marie Dahl - 2

Moa Högdahl - 2

Madeleine Östlund - 1

Anne-Sofie Filtenborg - 1

Stine Andersen - 1

 

0
0
0
s2smodern

Vi er så heldige, at vi har fornøjelsen at have Janne Nielsen med på holdet de næste to måneder. Janne er nemlig blevet praktikant i administrationen, hvor hun de næste to måneder skal have en masse erfaring i, hvordan man får en håndboldklub til at løbe rundt.

Den første hjemmekamp er allerede overstået, og Janne har fået et godt indblik i, hvad der venter forude, for det er meget forskelligt, hvad vi laver i løbet af en uge. Det vil Janne hurtigt opdage, men vi er ikke i tvivl om, at hun vil tage alle opgaver med ophøjet ro, for hun kommer med rygsækken fuld af erfaringer fra forskellige jobs. Blandt andet har hun været maskot, så mon ikke hun en dag skal i Billie kostumet og være med til at kaste karameller ud til vores fantastiske tilskuere...

Når man, som Janne, er født og opvokset i Viborg, kan man ikke undgå at have hørt om og fulgt Viborg HKs ligadamer. Trods et par års studier i Aalborg, hvor hun er uddanet markedsføringsøkonom indenfor kontor og administration er hjertet stadig grønt, og vi er rigtig glade for, at Janne valgte at søge praktik hos os.  

- Det virkede som et godt sted, hvor man kunne få muligheden for at udfolde sig og prøve nogle ting af. Jeg så, at Viborg HKs tidligere praktikant havde arbejdet med nogle af de ting, jeg godt kunne tænke mig mere erfaring inden for, så derfor tænkte jeg, at det ville være et godt match. Jeg har selv en familie der har fulgt håndbold i mange år, og har da også selv spillet lidt for mange år siden. Og så kan man jo heller ikke sige Viborg uden at tænke på Håndbold, fortæller Janne og uddyber med et smil.

- Nu er jeg ikke decideret opkaldt efter hende, men Janne Kolling var VHK spiller det år, jeg blev født, så jeg formoder at de kan have fået inspiration til navnet efter hende.

Vi er rigtig glade for at have Janne med på holdet i Viborg HK, og håber samtidig på, at vi kan være med til at give hende en masse erfaringer at tage med videre til næste karriereskridt. Hvor det bliver vides endnu ikke, men drømmen er et job indenfor kontor og markedsføring, og gerne begge dele i en sammenkobling. Så står du og mangler en dygtig medarbejder, eller kender du en der gør, så må I endelig tage fat i Janne. Godt nok vil vi være kede af at miste hende i Viborg HK, men når muligheden opstår, så må man springe til. Så vi håber at kunne hjælpe Janne godt videre på jobmarkedet, og glæder os bare over, at vi har fået hende som en del af vores hold.

Byd hende hjerteligt velkommen i vores grønne familie.

0
0
0
s2smodern

ERIK arkitekter styrker det lokale samarbejde om bæredygtig udvikling 

I december 2019 kunne ERIK arkitekter fortælle, at de i samarbejde med Boligselskabet Sct. Jørgen har udviklet og testet et nyt værktøj på et aktuelt projekt i det nordlige Bjerringbro, Hindbærkrattet, der kan beregne udledning af drivhusgasser for produktion og anvendelse af byggematerialer. ABATE®-værktøjet er designet til at indgå i arkitektens arbejdsproces, så hensynet til klimaet hverken forlænger design- eller projekteringsfasen for byggeriet. Analyserne har vist, at Boligselskabet Sct. Jørgen kan vælge at indarbejde løsninger, der kan reducere CO2-udledningen med omkring 40 % i forhold til de oprindelige planer uden at forøge omkostningerne. Det betyder, at de 12 familier der flytter ind i de nye boliger i Hindbærkrattet, kommer til at leve CO2-neutralt i de første mange år af boligernes levetid.

Sponsorat af verdens grønneste klub

ERIK arkitekter styrker nu det lokale samarbejde om bæredygtig udvikling yderligere. Som ny ærmesponsor for Viborg HK støtter ERIK arkitekter op om klubbens grønne profil og store satsning på udvidelse af de sportslige ambitioner til også at rumme et større samfundsmæssigt ansvar.

Ambitionen er således ikke længere blot guld for Danmarks mest vindende håndboldklub, men nu »både guld og grønne skove«, som det forlyder. Viborg HK vil fremadrettet ikke kun være grønne i kraft af klubbens spillertrøjer, men har taget udfordringen op om at blive verdens grønneste klub.

Jesper Laursen, der er arkitekt og partner i ERIK arkitekter, udtaler:

Det er et prisværdigt arbejde, som vi kun kan bakke op om og udvise den største respekt for. Vi arbejder selv hver eneste dag for både at trække vores egne projekter og arkitektbranchen mest muligt i en bæredygtig retning, så vi forstår både behovet for og vigtigheden af lokale samarbejder og partnerskaber, når man ønsker at gå forrest og gøre noget ekstraordinært. Med vores sponsorat af Viborg HK ønsker vi således at bidrage til opnåelsen af vores fælles målsætninger.

Med alt fra tiltag som bæredygtighedsscreening af projekter, udvikling af værktøjer som ABATE® til uddannelse af DGNB-konsulenter og dannelsen af tværgående, strategiske partnerskaber, har ERIK arkitekter gjort bæredygtighed til en integreret del af virksomhedens strategi mange år frem.

0
0
0
s2smodern

For forskere og akademikere er data og tal noget af det bedste at læne sig op ad, hvis man skal have retvisende indikationer om et fremtidigt resultat. I HTH Ligaen er det dog langt fra muligt at spå om en kamps resultat baseret på den data, der vises i tabellen. 

Lige nu indtager Viborg HK ligaens femteplads dog med en kamp mindre, end holdene over os i ligaen. Lørdagens modstander fra NFH derimod ligger lige nu på niendepladsen, hvor de kæmper for at bryde den magiske grænse til top otte, som ved grundspillets afslutning giver adgang til slutspillet. Trods distancen i tabellen, forventer vi dog en spændende og tæt kamp. Det er der nemlig tradition for, når Viborg HK og NFH mødes i HTH Ligaen. 

- Vi forventer ikke andet, end det vi har oplevet tidligere mod Nykøbing. Vi spiller altid tætte kampe mod NFH og har det lidt svært mod dem. Vi havde to gode kampe mod dem sidste sæson i EHF Cup'en, hvor vi knækkede koden. Det må vi hente frem igen og så håbe på, at det bliver en god kamp, siger Moa Högdahl inden opgøret. 

Sidst de to hold mødtes vandt vores piger med fem mål, men som Jakob også sagde til pigerne efter sidste træning inden kampen, så er NFH ikke et bundhold. De er et tophold. Skader har været hårde ved de tidligere Danmarksmestre, men det ser ud som om det er ved at vende, hvorfor det er vigtigt, at alle er fokuserede og klar til kamp lørdag eftermiddag. 

- De har haft mange skader på flere af deres vigtige spillere, så de har haft en mindre trup og ikke mange muligheder for at skifte ind. De har en god start syver, men derefter har de ikke haft så mange spillere at hvile med. Nu kommer der flere spillere tilbage, og vi kan se, at de bliver stærkere, og det tror jeg også er grunden til, at de er ved at komme lidt bedre med i ligaen, siger Moa inden kampen.

Skader kender vi desværre også til i Viborg HK, hvor vi har måttet undvære Pauline, Toft og Laura i en længere periode. Trods det, at pigerne mærker mangler på de skadede spillere, er det ikke noget, de lader sig påvirke af.

- Det er lidt forskelligt, hvor meget vores egen skadessituation mærkes. Det er klart, at det mærkes til træning, men så har vi nogle gode unge spillere, der kommer og træner med. De gør det rigtig godt, men man mærker selvfølgelig, at der mangler spillere, fortæller Moa og uddyber:

- I kamp mangler man dem også. For mit vedkommende mangler jeg jo Pauline, der sidder ude lige nu, og der mærker jeg, at jeg ikke har den makker, jeg er vant til at have til at sparre med og få feedback fra. Men heldigvis er hun tæt på tribunen, så vi stadig kan kommunikere. 

- Man vænner sig også til det på den måde, at vi ikke kan gøre noget ved det. Vi er de spillere der er og så må vi få det til at fungere. Det er gået fint indtil videre selv om vi ikke har været så mange, supplerer Ida-Marie. 

Og det går fint, for pigerne har fået en forrygende start på 2020, hvor to kampe har givet fire velfortjente point. Dette momentum skal vi forsøge at bygge videre på lørdag eftermiddag, så vi fortsat kan bide andenpladsen i haserne og skabe et godt udgangspunkt for, når grundspillet skal afsluttes og placeringerne skal fordeles. Vi går efter to point, og er klar til at kæmpe i 60 minutter. 

Kampen mod NFH starter kl. 14. 00 i VIBOCOLD Arena. Billetter kan købes HER

0
0
0
s2smodern

Stemningen var på bristepunktet i går aftes, da de sidste 15 minutter blev spillet i kampen mod Odense. Begge hold lå side om side igennem hele kampen, og ingen af dem kunne løsrive sig med et solidt forspring. Alligvel formåede Viborg HK at få overtaget i kampens slutminutter, og vi tager en sejr på 25-21 med hjem fra Odense. 

Efter sådan en spændende kamp kan det være svært at få armene ned igen.

- Det var en rigtig god fornemmelse at tage fra Odense med en sejr. Det giver jo et energiboost at vinde over DM-fravoritterne fra Odense og tage 2 point med videre, fortæller cheftræner Jakob Vestergaard.

Viborg HK har flere gange i sæsonen vist styrke på udebane. Med sejre over blandt andet Nykøbing Falster, København Håndbold og Herning-Ikast Håndbold på udebane, har pigerne endnu engang stadfæstet, at deres styrker også ligger i udebanespil. 

- Vi har det egentlig fint med at spille på udebane, forstået på den måde, at vi kan spille lidt mere med håndbremsen sluppet. Så må man heller ikke undervurdere, at rollen som underdog ligger godt til et ungt hold, og vi er et ungt hold som svinger lidt i præstationer. Men når vi topper, som vi gjorde i går, så kan vi også vinde, fortsætter Jakob. 

Både Odense og Viborg HK havde lidt udfordringer i gårsdagens kamp i det tekniske spil, måske der var nerver på spil. Dog viste Odenses fejl sig at blive mere graverende for dem, da vores piger steppede up og fortsatte den flotte fight, der var gennemgående for hele kampen. Særligt defensivt var der styr på tingene, og Ida-Marie Dahl fik blandt andet passificeret Odenses højrebacks, hvor Mie højlund og Natalie Hagmann kom fra kamp med nul mål. En bedrift der er sjældent set på en position med to landsholdsspillere. 

- Det vi lykkeds særligt med i går var uden trivl vores defensiv der holder så mange dygtige landsholdsspilere nede på 21 scoringer, det er jo fænomenalt. Det bliver en rigtig fighterkamp, hvor dem der så kampen godt kan se, at det ikke er specielt flot poleret håndboldspil, men en fænomenal god fight. Det er specielt defensiven, der gjorde det. Og så må vi bare sige, at Ida-Marie Dahl - frøken 100% på stregen - for alvor steppede op, og det var dét der gjorde, at vi kunne hive sejren til sidst, fortæller en tilfreds Jakob.

Med kampens to point i bagagen, ligger pigerne godt til i toppen af tabellen, hvor vi lige nu indtager fjerdepladsen. Med kun et point op til København på 2. pladsen, kan pigerne puste top tre holdene i nakken. Dette ændrer dog ikke på forventnigerne til resten af sæsonens kampe. 

-  Vores forventninger efter gårsdagens kamp har ikke ændret sig så meget i forhold til resten af sæsonen. Selvfølgelig går vi derfra med et energiboost, og de to point vi har fået med gør, at vi kommer lidt tættere på toppen. Men forventningerne er de samme, for vi ved godt, at når vi spiller som vi gjorde i går, kan vi slå alle hold. Vi ved også, at vi er et ungt hold der svinger i vores præstationer, så det ville være naturstridigt at tro, at man altid kan levere sådan en præstation, som vi gjorde i går, slutter Jakob.

Som altid var der fantastisk opbakning til pigernes kamp, da vores fantastiske fanklub havde fyldt en bus og taget turen til Odense. De kunne høres i hallen op på tv, til stor glæde for pigerne på banen. Tusind tak!

 

Viborg HK spiller næste kamp den 18. januar mod Nykøbing Falster Håndbold.

Biletter til kampen kan købes HER

0
0
0
s2smodern

Midtjysk Data er Fordels- og Business Partner i Viborg HK

Viborg HK har for nylig lanceret et nyt fordelskoncept, Viborg HK Fordele, som er en add-on-mulighed til alle nuværende samarbejdspartnere i Viborg HK. Med Viborg HK Fordele kan Viborg HKs netværk af samarbejdspartnere fremover opnå rabatter og fordele inden for forskellige kategorier, hvis de ønsker at benytte en eller flere af de partnere, der er med i Viborg HK Fordele.

Det er med stor glæde, at Viborg HK nu kan løfte sløret for endnu en af de fordelspartnere, der er en del af Viborg HK Fordele. Midtjysk Data er en IT-virksomhed, der leverer supportløsninger til store og små virksomheder. Med over 20 års erfaring inden for IT har Midtjysk Data oparbejdet kompetencer indenfor et væld af IT løsninger, og med værksted i Viborg og Sønderborg dækker de det meste af landet med dag-til-dag service til erhvervskunder.

Tilførelsen af Midtjysk Data til Viborg HK Fordele skaber stor glæde i den traditionsbundne klub.

- Vi kender det selv, og hører også fra vores samarbejdspartnere, at IT fylder rigtig meget i hverdagen. Vi er afhængige af, at det virker, og at eventuelle problemer bliver løst hurtigt, når de opstår. Derfor er vi også rigtig glade for at tilføje Midtjysk Data til vores Fordelskoncept, da vi herigennem kan tilbyde vores samarbjedspartnere hjælp med nogle af de IT-løsninger, de måske ikke selv har overblik over eller kendskab til, fortæller Anette Pedersen, sponsoransvarlig i Viborg HK.

 

Du kan læse meget mere om Viborg HK Fordele HER

Du kan også læse om nogle af de øvrige virksomheder, der er med i Viborg HK Fordele via følgende link:

https://vhk.dk/nyheder/8400-viborg-hk-skaber-vaerdi-for-sponsorer 

https://vhk.dk/nyheder/8399-circle-k-er-fordelspartner-i-viborg-hk

https://vhk.dk/nyheder/8396-viborg-hk-starter-nyt-indkobssamarbejde-til-gavn-for-sponsorer 

0
0
0
s2smodern

Med to point efter en sikker sejr mod Skanderborg, går turen tirsdag d. 7. januar mod Odense, hvor der spilles kamp kl 18.30. Med to sejre i bagagen har Odense haft god medvind den sidste tid, men dette ændrer ikke på Viborgs fokus, mener Ida-Marie Dahl.

- Vores fokus er ikke rigtig ændret i forhold til kampen mod Odense. Selvfølgelig er vi opmærksom på, at vi møder et hold der har haft en opadgående stime det sidste stykke tid. Samtidig med et trænerskifte giver det selvfølgelig noget til et hold når der sker ændringer. Men vi ved også, at de kommer med alt hvad de har, men det er vi også sikre på de havde gjort alligevel. Så vi har fokuseret på os selv, og forberedt os på at møde et sindsygt dygtigt hold. 

Begge hold spillede kampe i weekenden, men hvor Viborg var på hjemmebane, spillede Odense EHF Cup i Ungarn. Dette mener stregspilleren har større betydning for Odense end for os. 

- Altså nu har de (Odense) jo lige spillet Final 4 og EHF Cup, samtidig med vi også har spillet i ligaen, men vi har ingen rejsetid haft, så selvfølgelig kan det være, vi møder et hold der er lidt mere trætte, men det ændrer ikke på, at vores fokus er på at løbe alt hvad vi kan, og bruge den energi vi har. 

Årets første sejr mod Skanderborg er noget der giver selvtillid og energi med i bagagen. Hvilket også er noget holdet tager med sig i kampen mod Odense, fortsætter Ida-Marie Dahl.

- Det betød sindssygt meget for os med sejren mod Skanderborg i lørdags. Nu har vi jo set i puljen, at uanset hvem man møder kan der ske ting og sager, og efter en måned med landsholdspause og begrænset træningsmængde som hold i december, giver det sindssygt meget selvtillid med en sejr. Vi fik spillet med bredden og alle fik spilledtid, så det tror jeg bare giver god energi og selvtillid til at tage point i Odense i morgen. 

Ligesom Viborg HK, har Odense også haft landsholdspause i december. Derfor har begge hold haft begrænset tid med træning optil kamp, i det nye år. 

- Vi kommer med alt hvad vi har og håber på, at vores fokus og energi gør, at vi tager to point med hjem ved en sejr over Odense, slutter Ida-Marie.

 

Kampen mod Odense starter kl 18.30 og kan ses på TV2 Sport.

Næste hjemmekamp er lørdag den 18. januar kl. 14.00. 

Billetter kan købes HER

 

 

0
0
0
s2smodern

Alice Monberg overtager posten som bestyrelsesformand i Viborg HK Aps.

Alice Monberg overtager pladsen som bestyrelsesformand i Viborg HK fra Jens Jakobsen, der har siddet på posten de seneste ti måneder. Det bekræfter Jørgen Hansen, direktør i Viborg HK ApS, der samtidig slår fast, at det er en handlekraftig og erfaren formand, der fremover overtager formandsposten i klubben.

Alice Monberg har erfaring fra ledelsesposter hos nogle af Danmarks absolut største brands, inkl. Dansk Supermarked, XL-BYG, LEGO og LEGOLAND. I dag er Alice Monberg selvstændig konsulent med virksomheden, TilbagePåSporet A/S, men samarbejdet med Viborg HK startede da Alice Monberg var marketingdirektør i Bilka.

- I sæsonen 2017-18 indgik vi et samarbejde med Bilka, der blev trøjesponsor i Viborg HK. Det var Alice der sad for bordenden hos Bilka i det samarbejde, og siden har vi holdt kontakten til hende. I foråret 2019 blev Alice tilknyttet Viborg HK som konsulent og hun har været med til at skabe en ny og målrettet strategi for, hvordan vi fortsætter den positive udvikling på og udenfor banen i Viborg HK, fortæller Jørgen Hansen.

- Alice har en massiv ledelseserfaring med i bagagen og har en særlig sans for udvikling og at finde nye veje. Det er sundt for en håndboldklub som vores at få et par nye briller på mulighederne, da vi bevæger os indenfor anderledes rammer end de fleste andre virksomheder. Med Alice’ erfaringer fra nogle af Danmarks største brands har vi fået en kapacitet ind, som kan give ny energi og nye ideer til videreudvikling, fortæller Jørgen Hansen videre.

Alice Monberg bor til dagligt i Billund, men vil jævnligt være tilknyttet administrationen i Viborg HK ApS. Om sin nye post siger Alice Monberg:

- Jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet om implementeringen af klubbens nye ambition om at blive VERDENS GRØNNESTE SPORTSKLUB. Jeg kan se et stærkt potentiale i at kombinere de sportslige og grønne ambitioner. Og jeg er overbevist om, at den lidt anderledes vinkel skaber en fornyet relevans for klubbens mange sponsorer og samtidig gør den relevant for nye.  

Viborg HK ApS ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, hvoraf Alice Monberg og Karsten Cronwald fra Advokatfirmaet Cronwald er nytilkomne. Derudover sidder Jørgen Hansen, direktør i Viborg HK, Morten Jørgensen indehaver af Mr. Johs, Hans Erik Lund direktør i Boligselskabet Sct. Jørgen, Palle Kjeldgaard-Christiansen direktør Viborg Bolig- og Erhvervsudlejning, Morten Vammen direktør i Classic Parts Passion og Jeper Dissing repræsentant for Viborg HK Forening i bestyrelsen.

0
0
0
s2smodern

Det var to stensikre point der i dag kom på kontoen. Vi vinder vinder med hele 32-21 i prets første kamp i en fantsatisk kulisse i VIBOCOLD Arena. 

Opbakningen fejlede absolut intet i årets første kamp, og køen til billetsalget gik inden kampen ud af døren til VIBOCOLD Arena. Der var med andre ord lagt op til et brag af en stemning. Forventningernes sus og opbakningen størrelse kunne mærkes ned på banen helt fra opvarmningens start, og det var noget, pigerne bed mærke i. 

- Det var fedt at spille i den kulisse der var i dag. Hver gang vi scorede eller lavede noget fedt, så var der god stemning. Det giver bare noget, når publikum er med, så pissefed start på 2020, sagde Stine Andersen efter kampen. 

Inden dagens kamp havde der været lidt usikkerhed om formen på Viborg HKs hold. Ikke så meget om, hvorvidt de kunne holde til 60 minutter for fulde drøn, men mere om, hvorvidt timingen og samspillet sad som det skulle. Det er nemlig ikke meget, pigerne har kunnet træne sammen grundet skader og VM, hvor fire spillere var repræsenteret. Men samspillet sad som det skulle, og der var ikke en position, der ikke var farlig i dagens kamp. 

-  Jeg synes ikke vi mærkede rust i dagens kamp. Der har været mange væk, og nogle vil måske sige, sejren var på en billig baggrund, men det synes jeg ikke er rigtigt. Skanderborg har spillet godt i efteråret og har mange tætte kampe, så det har vi også forberedt os på. Vi skulle steppe op for at vise, vi kan være med. Vi smadrer dem i første halvleg og så var kører vi bare videre i anden halvleg. Så alt i alt en pisse god kamp, fortæller Andersen videre. 

Det gode spil blev allerede fra kampens første minutter sat i værk og gæsterne fra Skanderborg blev ikke levnet mange chancer for at komme ind i kampen. Et faktum, der skaber stor tilfredshed blandt vores piger, der kampen igennem var aggresive i forsvaret og spillede med højt tempo i angrebet. 

- Vi står helt vildt godt i forsvaret også selv om vi står der længe. Man skal koncentrere sig vildt meget, når de får lov at spille så lange angreb. Vi er gode til at holde koncentrrationen, og så løber vi med dem i dag. Det har selvfølgelig også noget at sige. Vi spiller hurtigt og kontroleret. Det hiver sejren hjem i dag, siger Andersen. 

Med de to point bevarer pigerne fjerdepladsen i HTH Ligaen. Samtidig giver spillet og sejren selvtillid til rygsækken inden en svær udekamp venter tirsdag i Odense. 

- Det er enormt vigtigt at vi i dag havde alle spillere på banen og bidrage og få minutter i benene. Det er lang tid siden flere af os har spillet kamp, så jeg føler vi er godt klar til tirsdag og alle er klar, slutter Andersen.

 

0
0
0
s2smodern