Myrthue A/S indgår 2-årig sølvpartneraftale med Viborg HK

Det lokale tømrer- og snedkerfirma Myrthue A/S har været sponsor i Viborg HK igennem flere år, og i år har han valgt at opgradere sit nuværende engagement til en 2-årig sølvpartneraftale.

Dette betyder bl.a., at hans logo fra sæson 2022/23 vil pryde de grønne trøjer.

Indehaver Jan Myrthue fortæller, at han brænder for byens ligatrup og ønsker at være med til at give det lokale sportsflagskib gode betingelser, og derfor har han valgt at øge sit sponsorat:

´Viborg Håndboldklub er med til at markedsføre hele byen og kommunen, og derfor er en investering i klubben en investering i byen.

 Vi har selv oplevet øget efterspørgsel i firmaet, og det gør vi jo bl.a. fordi lokalsamfundet ringer til os, når der skal udføres tømrer- og snedkeropgaver.

Derfor er den synlighed, som et sponsorat kan give os, vigtig. Derfor er det også en bevidst beslutning, at vores succes skal smitte af på VHK, der gør så meget for byen og samler os til fede oplevelser i hallen.

 Caroline Lyhne Hansen glæder sig over, at Jan Myrthue ikke blot forlænger sin nuværende aftale men til og med ønsker at udvide sit engagement:

´Når en nuværende partner tegner en større og længere aftale med os, bliver jeg både glad og stolt.

Det er vigtigt for mig og for klubben, at vores sponsorer føler, at de får noget for deres penge, og ikke mindst oplever at de ikke er glemt, så snart underskriften er sat – det er mit indtryk, at Jan Myrthue netop igennem vores tætte dialog hele året mærker, at hans engagement betyder noget for os, og at det også er med til at øge hans interesse og engagement i klubben´.