Energi Viborg støtter Viborg HKs værtsskab og køber navnet på EHF Finals

Byens lokale energileverandør har indgået partnerskab med Viborg HK om det store sportsarrangement i Viborg i næste måned, og EHF European League Women i maj bliver derfor kendt som:

ENERGI VIBORG EHF FINALS

Energi Viborg EHF Finals finder sted i weekenden 14.-15. maj i Viborg, og værtsholdet – Viborg HK – skal dyste sammen med Herning-Ikast Handbold, SC Minaur Baia Mare og SG BBM Bietigheim i kampen om at blive kåret som EHF European League Women vindere 2021/22.

David Szlezak, administrerende direktør for EHF Marketing, udtaler:

"Vi er glade for at byde Energi Viborg velkommen til EHF European League Women, og vi frem til en spændende weekend i Danmark og yderligere etablering af konkurrencen på det europæiske sportsmarked”.

Mette Urup, administrerende direktør i Energi Viborg, glæder sig over det nye partnerskab, og fortæller om baggrunden for Energi Viborgs engagement:

´Håndbold er en vigtig del af Viborgs DNA, og Energi Viborg har bakket op om Viborg HK igennem mange år, så nu hvor klubben har fået værtskabet for en stor international turnering som EHF European League Finals, var vi ikke I tvivl om, at vi også ville vise vores opbakning til denne event.

Jens Steffensen, direktør for Viborg HK, tilføjer:

”Vi har et rigtig godt samarbejde med det lokale energiforsyningsselskab, Energi Viborg, og jeg er glad for, at de også vil støtte os ved højdepunktet i EHF Finals.

Selvfølgelig synes jeg også godt om, at navnet inkluderer ordet 'energi', for det er præcis, hvad vi kan forvente af EHF-finalerne: masser af energi - positiv energi."

Billetter til finaleweekenden sælges via Viborg HK, og for at sikre sig en plads i VIBOCOLD Arena, kan de købes her: shop.vhk.dk