Emilie Hovden stopper i VHK

Fremragende præstation i VIBOCOLD Arena

Her til aften har Viborg HK slået København Håndbold 29 – 21 i egen hule efter en fremragende præstation foran godt og vel 1000 veloplagte publikummer. Den oplevelse efterlader cheftræner Jakob Vestergaard mere end tilfreds:

´Jeg var ret godt tilfreds med vores håndtering af Sønderjyske i lørdags, men altså i aften … det var endnu bedre.

Vi leverede en fremragende kamp, hvor vi forholdsvis tidligt i anden halvleg sikrer os en 10-måls føring, som gør, at vi kan køre en stensikker sejr hjem.

Jeg har virkelig mange, jeg gerne vil rose. Charité kommer ind og dækker fremragende op, spiller fremragende angrebsspil og trækker en masse straffekast. Hovden scorer mål på samlebånd. Tonje spiller fremragende angrebsspil og har mange assist. Juncker står igen sikkert og godt i målet – og jeg kunne blive ved.

Det er ekstra fedt at ramme sådan en kamp i VIBOCOLD Arena, og vi kunne virkelig mærke, at publikum var med os – det er en fed, fed hjemmebane, og vi vil gerne takke for opbakningen. Det betyder meget.

Jeg er stolt, glad og meget tilfreds, og med to point mere, bejler vi altså til 5. pladsen – og så er der pludselig og heldigvis godt med luft ned til placering nr. 8, som jo er dem, vi skal være blandt for at komme med til slutspillet.´

På måltavlen for Viborg HK kom:

Moa Högdahl med 2

Mathilde Rivas-Toft med 4

Laura Holm med 1

Tonje Enkerud med 4

Sara Hald med 1

Thilde Frandsen med 1

Charité Mumbongo med 3

Maria Fisker med 3

Emilie Hovden med 9

Ida-Marie Dahl med 1