Fingeren på VHK-pulsen!

Medaljeslutspillet nærmer sig, og Viborg HK kan lige nu kigge tilbage på en flot stime med 7 ubesejrede kampe i træk og en grundspilsplacering som nr. 4.

De sportslige resultater er cheftræner Jakob Vestergaard godt tilfreds med, og igennem den seneste periode begynder han virkelig at se resultaterne af en solid indsats.

´Når vi sammenligner første halvdel af sæsonen med den sidste halvdel, er det jo tydeligt for enhver, at bundniveauet er blevet væsentlig bedre. Vi begynder simpelthen bare levere på et højere niveau over hele linjen, og vi har taget 13 ud af 14 point, og det er altså i møder med hold fra både top og bund.

Vi er kommet stærkt ud af Annas skift til Team Esbjerg – der var nok ikke mange, der forventede, at det ville gå så forholdsvis smertefrit. Det synes jeg godt, at vi kan være stolte af – selvfølgelig på banen, Juncker jo bare gør det fremragende, men skiftet og den nye situation har spilleren også håndteret flot udenfor banen´.

Slutspillet venter

Lige som lidt tager vi hul på den mest spændende del af sæsonen. En billet til slutspillet har været et af sæsonens helt store mål, og Jakob Vestergaard kalder det et drømmescenarie, at den billet blev indløst, flere spillerunder før grundspillet er afviklet:

´At vi allerede for flere kampe siden, indløste en slutspilsplads, er lidt af et drømmescenarie for os. Det giver både ro, selvtillid og en god tro på tingene, at vi når det mål, som vi i fællesskab havde sat, før tiden.

Det er et godt tidspunkt for os at ramme et højt niveau, og vi vil forsøge at holde momentum, for selvfølgelig venter der nogle svære kampe.

Vi har fået spillet til at fungere rigtig godt. Vi er både bedre med bolden, hvor vi er blevet farligere i angrebet, og vi har øget træfsikkerheden. Samtidig er vi også blevet bedre uden bolden, hvilket vi især ser i forsvaret, hvor vi er begyndt at lukke rigtig godt af, og så er vores løbebaner også blevet bedre. Det er alt sammen noget, der gør, at pointene er begyndt at tikke ind på kontoen, så vi er rykket længere og længere op i tabellen.

Lige nu er vi placeret som nr. 4,

og det kan vi kun være virkelig godt tilfredse med.

Jeg havde et stort håb og et ønske om at komme med i slutspillet, men først på sæsonen var vi bestemt ikke selvskrevet til det, så det var da en stor lettelse, da vi allerede for et par kampe siden kunne se, at slutspillet var i hus.

Der var ikke mange, der havde regnet med, at vi ville være så godt placeret, som vi er nu´.

Foto Johnny Pedersen