Viborg HK fik i dag besøg af Skanderborg Håndbold til sæsonens anden kamp i Bambusa-ligaen og første kamp på hjemmebane. Viborg HK kom godt fra start og spillede en forrygende første halvleg, med en pausestilling på 18-7.

 

´Vi tvivlede aldrig på sejren´

Lyder det fra cheftræner Jakob Vestergaard, som giver følgende evaluering på kampen fredag aften mod Skanderborg Håndbold:

Vi spiller jo rigtig fint i første halvleg - vi  spiller, som vi gerne vil. Det betyder, at vi lukker kampen forholdsvis tidligt i første halvleg på rigtig godt forsvarsspil, og Emma står en fremragende halvleg, og de har svært ved at score mål. Vi får lov til at løbe nogle kontraer, og vi går til halvleg med 18-7, hvilket vi er meget tilfredse med. Så bliver det lidt mere ”bytten mål” her i anden halvleg, hvor vi aldrig rammer det helt høje niveau, men vi er ikke i tvivl om, at vi vinder, og vi får afprøvet en masse nye spillere.

Laura Holm kommer på banen for første gang i en kamp, der tæller, og ligeledes gør Camilla Fangel det godt, og vi får Maria Fisker lidt mere ud i bagkæden, hvilket betyder, at vi kommer til at spille en lille smule hurtigere. Så egentlig er jeg godt tilfreds med, at vi vinder så forholdsvis sikkert efter kampen i Esbjerg, for det var en kamp, vi godt har kunnet mærke, var meget ressourcekrævende. Derfor var det også vigtigt, at vi kunne afgøre aftens match så forholdsvis sikkert og hurtigt.

Allerede på onsdag d. 8 september kl. 18.30 spiller Viborg HK endnu en kamp, denne gang på udebane mod Ringkøbing Håndbold. Kampen vises på TV2 Sport.

0
0
0
s2smodern