I 2017 etablerede Sparekassen Thy en afdeling i Viborg, og dengang stillede mange spørgsmålet:

´Har Viborg brug for endnu et pengeinstitut? ´,

Til det svarede afdelingsdirektør Flemming Nyvang: ´nej … men Viborg har brug for os´, og det har heldigvis vist sig at holde stik.

En af grundene til, at Sparekassen Thy har godt gang i Viborg afdelingen, tillægger Flemming Nyvang den lokale forankring, som banken har sikret sig bl.a. igennem sit engagement i Viborg HK, og det engagement har de nu valgt at forlænge i hele 3 år.

 

Vigtig lokal forankring

´Det er helt naturligt for os at støtte op om en af byens stoltheder. Viborg HK formår at samle byen og skabe begejstring, og da vi synes, at vi har fået meget ud af den første sponsoraftale, vi lavede med Viborg HK, er vi nu klar til et større engagement og indgår derfor en 3-årig aftale.

Det er selvfølgelig afgørende for os, at vi igennem klubben får en god synlighed, og det ved vi, at Viborg HK er garant for. Desuden synes vi, at klubben leverer godt på både sportslige og forretningsmæssige parametre, og synes derfor også at vi vil bidrage til at klubben kan fortætte den positive udvikling´.

Hvad en 3-årig aftale betyder, forklarer Claus Vinther Sørensen, sponsoransvarlig i Viborg HK:

´Når vores sponsorer indgår længerevarende aftale med os, bidrager det til stabilitet, og det giver bedre arbejdsbetingelser – så enkelt er det egentlig. Desuden er det selvfølgelig som klub rigtig dejligt, når vores sponsorer viser os, at de tror på os og gerne bakker os op over en længere periode´.

 

Når man møder Sparekassen Thy i Vibocold Arena vil det ofte ikke være Flemming Nyvang, man kan hilse på, men derimod privatrådgiver Morten T. Scharling, der er inkarneret håndbold fan. Dermed er sponsorater i Viborg HK faktisk også et led i personalepleje og netværk, fortæller Flemming Nyvang.

0
0
0
s2smodern