Den første februar 2020 er en dag, som Ida-Marie Dahl aldrig vil glemme. I kamp mod Aarhus United vred hun om på sit knæ og sprang korsbåndet. Med ét blev en flot sæson sat i stå, og udsigten til et lille års pause var en realitet. Nu er der gået små otte måneder, og genoptræningen er gået stille og roligt fremad. Ida-Marie træner med de andre piger i de øvelser, hvor fysisk kontakt ikke er indblandet, og træner samtidig med vores fysioterapeuter.
- Det går helt vildt godt. Knæet reagerer positivt på alt, hvilket betyder, at knæet ikke reagere på noget. Det er bare sindssygt dejligt. Det betyder meget, at man ikke skal tænke på, at der er noget der driller med knæet, når det i forvejen er en sej kamp at komme igennem. Det kører bare, og det er mega dejligt, fortæller Ida-Marie.
Den første tid som skadet kan være rigtig hård, for med et er man sat på sidelinjen uden mulighed for at deltage i det spil, man holder så meget af. Samtidig skal man som spiller indgå socialt på holdet, på en anden måde, end man er vant til.
- Jeg tænkte, at den første tid ville være den hårdeste at komme igennem og vænne sig til. Men så kom Corona, og det reddede mig lidt. Det blev lidt nemmere mentalt at komme igennem, da jeg ikke gik glip af noget. Så jeg tror, at det hårdeste har været perioden efter Corona, hvor jeg kom tilbage og virkelig skulle indse, at jeg er skadet. Det var først der, realiteten gik op for mig, at jeg skulle sidde ude på sidelinjen og ikke kunne være med. Det slog lidt hårdere end jeg havde regnet med. At komme i hallen, se pigerne i træning og kamp. Jeg kunne lidt, men alligevel ikke. Det har været hårdt.
De hårde tider kan man næsten ikke undgå som skadet spiller, men heldigvis har Ida-Marie mødt stor opbakning blandt holdkammeraterne. Samtidig har Ida selv været god til at finde lyspunkter i hverdagens små sejre.
- For det første har det hjulpet meget, at det går godt med knæet. Jeg kan se fremskridt. Pigerne har været der rigtig meget for mig, hvilket også har været en stor hjælp. Samtidig har jeg haft en mental coach, som har hjulpet mig, fortæller Ida, der dog glæder sig mest over, at hun nu så småt kan være med under træningen.
- Det betyder helt vildt meget, at jeg nu kan rende rundt mellem pigerne. Det, at jeg lige får et klap på skulderen, eller en ’godt scoret’ og selv kan være i mere kontakt med de andre. Det betyder bare sindssygt meget, at jeg kommer tættere og tættere på. Generelt har de andre hjulpet mig meget. Der er perioder, der er sværere end andre, men de har været super gode til at inddrage mig. Selv om jeg ikke har kunnet være med på banen. F.eks. har jeg lavet sociale arrangementer for pigerne og stået for opvarmningen inden træning. Det giver sindssygt meget.
- Samtidig har jeg bare mødt så god opbakning i de ting, jeg har været med i. Første gang jeg løb kontra under træning, var pigerne henne og klappe mig på skulderen og sige, hvor dejligt det var at se mig tilbage. Det samme når jeg scorede første mål, så var der også bare ros og jubel. Det er måske ikke noget, de andre tænker så meget over, men for mig betyder det bare så meget.
Ida-Marie er en person, der tager folk med storm. Hun har en sprudlende personlighed, der altid skaber smil og glæde omkring sig. Som Jakob sagde ved Idas kontraktforlængelse, så er det et personlighedstræk, man ikke kan taget fra Ida, og som giver enormt meget til et hold. Under Idas skadesforløb har hun bevaret det gode humør. Det skyldes ikke mindst et bevidst valg om fortsat at være inkluderet i sociale arrangementer.
- Store dele af det ligger bare til mig. Jeg er meget social og kan godt lide at være sammen med andre, så jeg har tvunget mig selv til at komme ud og være sammen med de andre piger. Det nytter ikke noget at ligge derhjemme og hade mit liv, og få ondt af mig selv, så det, at jeg er social, har hjulpet mig. Det giver vildt meget energi og motivation at være sammen med de andre piger, så det har været godt, at jeg har tvunget mig selv ud at lave noget.
Der er stadig et lille stykke vej inden Ida-Marie er kampklar igen, men spørger man hovedpersonen selv, er der ingen tvivl om, hvilken dag, hun håber at være klar.
- På papiret siger man, at man må spille håndbold igen efter ni måneders genoptræning. Det ville være den 16. december for mig. Min drøm er at spille d. 29. december mod Holstebro Håndbold, men det kræver også, at tingene fortsætter med at gå som de skal. Ellers bliver det i det nye år, og forhåbentligt Final4 i det nye år. Men jeg drømmer om slut december/start januar, alt efter, om alt går planmæssigt, slutter Ida-Marie med et smil.
