Viborg HK og Peter Larsen Kaffe forlænger samarbejdet

Det er ikke kun kaffen der er god i Viborg. Samarbejdet mellem Viborg HK og Peter Larsen Kaffe bevarer også sin styrke, og de to viborgensiske fyrtårne kan i dag offentliggøre en forlængelse af samarbejdet i yderligere en sæson.

- Peter Larsen Kaffe har længe været en vigtig samarbejdspartner for Viborg HK, og vi er utroligt glade for, at samarbejdet fortsætter. Vi har arbejdet sammen med Peter Larsen Kaffe i mange år, og oplever gang på gang, hvordan de engagerer sig i vores arbejde og interesserer sig for vores initiativer. De vil tophåndbolden i Viborg, og bakker op om os i Danmark og Europa, fortæller direktør i klubben, Jørgen Hansen.

Peter Larsen Kaffe er hovedsponsor i Viborg HK og har i mange år været repræsenteret på pigernes spillertrøjer. Det bliver de også fremadrettet, hvor Peter Larsen Kaffes logo er at finde på Viborg HKs genkendelige grønne trøjer.

- Sporten er en vigtig del af Viborg. Det er et samlingspunkt for kommunen og derfor også vigtigt for byen, at vi har et håndboldhold på højeste niveau. Samtidig er der en fantastisk samhørighed med Viborg HKs ambitioner om at blive verdens grønneste klub, og vores fokus på bæredygtighed og økologi hos Peter Larsen Kaffe. Man skal kunne spejle sig i det man støtter op om, og de værdier, som Viborg HK står for, står godt til vores, fortæller Claus Bertelsen, direktør i Peter Larsen Kaffe.

Peter Larsen Kaffe har leveret naturlig energi til folket siden 1902 og har alle dage haft hovedsæde i Viborg. Mange kaffebønner er kørt gennem kværnen siden grundlæggelsen. I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne kaffevirksomhed med forretningsområder med detailhandel, out of home, specialbutikker, online og live, når Peter Larsen Kaffe rykker ud til festivaler og events rundt i landet.

0
0
0
s2smodern