En spændende måned i vente

Mandag siger vi farvel og held og lykke til fire spillere, der alle er udtaget til VM i Japan. Det er Kris, Haugsted Carin og Moa, der alle er udtaget til slutrunden. Pigerne skal være afsted i en måned, og vi krydser fingre for, at alle kommer hjem med en medalje.

Inden pigerne rejser afsted har vi taget en snak med Moa (MH) og Haugsted (LH) om livet med landsholdet, forventningerne til slutrunden, og hvordan man passer julen ind i slutrunden.

Der er ikke længe til VM i Japan. Hvordan føles det at blive udtaget til en stor slutrunde, og skulle repræsentere sit land?

LH: Det er selvfølgelig super fedt, og jeg glæder mig. Det er noget man som håndboldspiller rigtig gerne vil med til og være en del af lige meget hvad, men kan byde ind med. Det er bare fedt at være inkluderet og betragtet som en af de bedste spillere i Danmark.

MH: Jeg er enig med Haugsted. Det er en stor ære at få lov at repræsentere Norge ved VM. Det er stort og man bliver stolt af at være en del af sit landshold og bidrage med det, jeg kan.

Det er første gang du er i truppen til en slutrunde, Moa. Hvad forventer du af slutrunden?

MH: Jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente. Det hele er nyt for mig, og jeg glæder mig til at spille mod hold, jeg intet kender til. Det bliver sjovt. Det er også specielt, at vi skal være afsted i en hel måned i Japan. Jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente i forhold til mad og hotel, så det bliver spændende at opleve kulturen.

Hvordan er det for dig, Haugsted. Du har jo prøvet det før?

LH: Japan er bare et helt andet land, og slutrunden er bygget anderledes op end de andre gange, jeg har været afsted, så det er rimelig nyt for mig. Jeg er spændt på kulturen, hotellerne og hvad man kan forvente. En ting er at være i Europa, det kender vi og har prøvet mange gange før, men Japan er noget andet.

Hvordan plejer det egentligt at foregå med mad til slutrunder?

LH: Vi får typisk lokal mad, som tilberedes af hotellet eller arrangørerne, så det er spændende at se, om vi får sushi, eller om der er mere velkendte retter.

I har forholdsvist kort tid til at omstille jer fra klubhold til landshold. Hvordan er det at skulle skifte med så kort varsel?

LH: I år har vi god tid til at omstille os fra klubhold til landshold, da vi ikke spiller europæisk. De spillere der deltager i de europæiske turneringer med deres klubhold har sidste kamp søndag, som vi møder til samling mandag. Så det er okay, og vi har tid til at sige farvel til familien og måske få købt lidt julegaver.

Moa, du ser ikke så ofte landsholdskammerater som Haugsted, da de norske spillere også spiller i andre ligaer. Hvordan er det at samles med dem igen?

MH: Det er mega fedt at mødes med de andre piger på landsholdet. Vi har et godt hold med mange gode piger, og alle er trygge ved det, så der er god stemning. Jeg glæder mig til at se dem allesammen igen.

I er afsted i store dele af november og december. Hvordan klarer I alle julegaverne?

LH: Jeg plejer at sende folk på sagen. Så jeg slår mig sammen med mine søskende og forældre i gaver. De gaver, hvor vi ikke kan gå sammen, prøver jeg at købe inden eller på nettet. Forhåbentligt er der internet i Japan, for jeg mangler da at købe lidt gaver. Ellers må jeg ud den 23. december (siger Haugsted med et grin).

MH: Jeg har styr på alle mine julegaver. Der er meget få gaver, jeg mangler at købe, men til familien er der styr på det hele. Ellers kommer vi jo hjem i god tid, da vi er hjemme igen den 16.

I risikerer jo at møde hinanden eller Carin under slutrunden. Hvordan er det at stå overfor klubkammerater til landskampe?

MH: Det bliver mega specielt. Jeg spillede jo mod Carin i sommers, og det var lidt specielt. Så var det fedt, at vi kunne slå dem (siger hun med et lumsk smil i retning af Carin, der strækker ud efter træning). Faktisk skal vi også spille mod Sverige i en træningskamp mens vi er i Japan, men inden VM starter. Det er spændende at spille mod sine klubkammerater, da man jo har noget background info på hinanden, så det kan man byde lidt ind med og have fokus på. Men det er sjovt at mødes med landsholdene.

Fra alle i Viborg HK skal lyde et kæmpe held og lykke til alle pigerne! Vi glæder os til at følge med hjemme fra stuerne.