Sidste uge var landsholdsuge og det betyder for rigtig mange hold, at de må undvære spillere, der skal med deres respektive landshold på træningslejr. I Viborg HK måtte vi undvære fem spillere, da Kris, Haugsted, Pauline, Moa og Carin alle var udtaget til samling. Dermed havde Jakob færre spillere til rådighed ved træning. Det til trods, kunne man torsdag kun tælle sig til fire færre spillere. Det skyldes et besøg fra Rumænien, da AG havde fået en uges fri og benyttede sig af muligheden for at komme hjem og se til sin familie. Og når man så alligevel er i Viborg, så kan man ligeså godt træne med i sin tidligere klub.
Vi tog en snak med AG om skiftet til Valcea og om hun er faldet godt til. Læs med her og få indsigt i skiftet, de største forskelle fra Valcea til Viborg.
Hej AG! Det gik lidt stærkt sidst vi så dig, og du er nu flyttet til Valcea. Hvordan har det været at skifte til Valcea, og er du faldet godt til?
- Det gik jo stærkt, og jeg nåede ikke rigtigt at få forventninger til noget, før jeg sad i flyet. Alt var så overvældende, så jeg tror ikke, jeg tænkte så meget. Jeg er blevet taget vildt godt i mod, og da jeg ankom i lufthavnen og sad i bilen på vej mod Valcea, sad jeg og glædede mig til at se, hvad jeg ville komme frem til. Selvfølgelig også at skulle spille Champions League og i en anden liga. Så selv om det på nogle måder var intimiderende at forlade noget af det trygge, kunne jeg mærke, at det var det rigtige for mig og at det bliver vildt spændende.
Hvad har du gjort for at falde så hurtigt til i nye omgivelser?
- Jeg kom sent tirsdag aften, og allerede torsdag tog vi på træningslejr, og det tror jeg, var en kæmpe gave, fordi man er sammen som hold 24/7. Vi var på træningslejr til mandag og lige den her gang gjorde det ikke så meget, at der var ventetid, for så kom jeg til at snakke meget mere med pigerne. Vi snakkede om kampe, vi har spillet mod hinanden på landsholdet og i Europæiske kampe, og så snakkede vi også om de spillere, vi har spillet på hold med. Der var blandt andet nogle, der har spillet sammen med MP (Marie Paule Gnabouyou, red.). Det giver jo en masse fælles at snakke om.
- Jeg er faldet godt til og er kommet hurtigt ind på holdet og er rigtig glad for det. De syv uger, jeg har været afsted har været rigtig gode, og jeg har ikke rigtig savnet noget endnu. Jo, selvfølgelig min familie og Morten, men han har allerede været nede og besøge mig, men det hjælper, at vi kan Facetime hver dag. På den måde hjælper teknologien rigtig meget, så det er overraskende nemt.
Hvad er den største forskel fra Viborg HK til Valcea?
- Den største forskel fra Viborg HK til Valcea er vel det set-up, der er omkring holdet. I Valcea har vi to massører, en fys, en læge, en fysisk træner og endnu en, der er fys/fysisk træner. Så er der selvfølgelig en målmandstræner og assistenttræner. Dagen efter kamp er der typisk sat tid af til, at vi skal i spa og have 30 minutters massage. Restitutionsdelen går de meget op i, og vi får kosttilskud efter kamp, ligesom der er drikkeyoghurt efter træning. På den del er de meget professionelle.
- Programmet er noget strammere i Valcea, end herhjemme i Danmark. Vi spiser frokost sammen hver dag på en restaurant i byen, som også sponsorerer klubben. Der er også afsat hviletid hver dag, da vi spiller mange kampe og træner meget.
- Det er nok de største forskelle.
Hvordan er det så at være tilbage i Viborg for en kort stund?
- Det er som det plejer at være. Det er rigtig hyggeligt at se pigerne igen, og dejligt at få rørt en bold, så det er skønt at være tilbage for en kort bemærkning. Jeg har også haft kage med, sådan for at sige tak fordi jeg må være med og så også lidt en farvel kage. Det gik jo stærkt med at komme afsted. Ellers er det jo bare som at komme hjem, jeg er jo vokset op i den her hal, og det vil altid være den følelse jeg kommer tilbage med.
