Hun er hurtigere end lynet og har de seneste fire sæsoner betaget publikum med sin fart, overblik og fightervilje. Denne sæson er dog den sidste vi ser Line Uno i den grønne trøje, da hun skal ud på nye eventyr. Uno skifter til franske Besancon, men inden hun helt får lov at rejse fra os, har vi taget en snak med hende om tiden i Viborg HK, og hvad hun tager med sig fra tiden i grønt.

Samtalen med Uno og delt i to artikler. I anden del fortæller Uno om, hvad der ligger bag hendes beslutning om at skifte til fransk håndbold og hvad hun glæder sig mest til.

Uno, du er en af de spillere, der har været i Viborg HK længst, da du har spillet i klubben de seneste fire sæsoner og det bliver vemodigt at sige farvel til dig. Hvordan er det for dig at vide, du har spillet sidste kamp i den grønne trøje, og nu skal videre til nye eventyr? 

- Det er mega vemodigt. Jeg har været her i fire år, og det har været mit liv de sidste fire år. Jeg er kommet i hallen de sidste fire år og boet i byen, så på den måde er det ens liv, der bliver skiftet ud, hvis man kan sige det sådan. Så det er da også mega vemodigt for mig. 

Med fire år i rygsækken, hvad er så nogle af de ting, du tager med videre? 

- Jeg får mange ting med videre. Rent håndboldmæssigt har jeg fået lov at spille sammen med gode spillere i alle årene, så på den måde har jeg altid skullet yde mit bedste og kæmpe for min plads på holdet. Spilmæssigt har jeg været nødt til at rykke mig. Mentalt og personligt har jeg også rykket mig. Der har både været gode og dårlige ting igennem de fire år, og jeg har lært, hvordan jeg skal kapere det. Både i forhold til de gode ting, og hvordan man skal holde det lidt nede og stræbe efter at nå endnu længere, men også i forhold til de dårlige ting. Der handler det også om at finde redskaberne til at komme igennem det. 

Set udefra har I haft mange unikke oplevelser med EHF Cup, finalekampe, medaljer osv. Hvad er nogle af de mest mindeværdige oplevelser du vil huske tilbage på fra tiden i Viborg HK?

- Jeg sad og tænkte på det i bilen på vej her til, og når jeg kigger tilbage, er pokalfinalen den første sæson en af de ting, jeg kommer i tanke om. Jeg synes vi skulle have vundet og det er nok også derfor, den stadig sidder i kroppen. Det var en stor oplevelse for mig at vi spillede os i en pokalfinale, fortæller Uno go fortsætter: 

- Bronzemedaljen sidste år er selvfølgelig også med. Det var en hård sæson og vi leverede ikke altid det bedste, men vi rykkede sammen og vandt bronzen. Samtidig har der også været rigtig mange fede kulisser og kampe, når vi spiller Europæisk. Det har også været stort for mig at spille Europæiske kampe, så jeg tror det er de største oplevelser, jeg tager med. 

Hvad kommer du til at savne fra tiden i Viborg HK?

- Jeg kommer til at savne mange ting. Selvfølgelig pigerne, som jeg løber og spiller med hver dag. Det bliver mærkeligt at skulle undvære dem. Det er jo sådan med det her job, at man binder sig vildt hurtigt til folk og bliver tætte, og lige så hurtigt skal man væk fra hinanden igen. Det bliver mærkeligt! Så kommer jeg også til at savne klubben, jer på kontoret, og vores fans. Det er lidt det hele, som jeg kommer til at savne. Det har jo været mit liv de seneste år, og det bliver mærkeligt at skulle væk fra de vante og trygge rammer. 

Dette var første del af interviewet med Line Uno frem mod skiftet til franske Besancon. Anden del fokuserer på skiftet og hvad Uno glæder sig til ved at komme til Besancon, og hvad hun gør for at være klar til den sproglige udfordring der venter. Anden del kan læses på hjemmesiden i morgen, fredag d. 24. maj. 

0
0
0
s2smodern