Slutspilsprogrammet er på plads

Slutspillet i HTH Ligaen banker på døren og forberedelserne til gruppespillet er gået i gang.

Vi skal op imod Team Esbjerg, Herning-Ikast og Aarhus United i en gruppe, hvor de to hold, der ender med flest point, kvalificerer sig til semifinalen. 

Kampprogrammet for slutspillet er på plads og billetsalget er startet HER. I kan derfor allerede nu sætte kryds i kalenderen på følgende dage: 

Tors 28-03-2019 20.30 DHL Viborg HK Team Esbjerg
Søn 31.03.2019 15.00 DHL Herning-Ikast håndbold Viborg HK
Ons 03.04.2019 18.30 DHL Viborg HK Aarhus United
Lør 06.04.2019 17:00 EHF Siofok Viborg HK
Ons 10.04.2019 18.30 DHL Viborg HK Herning-Ikast Håndbold
Søn 14.04.2019 14.00 EHF Viborg HK Siofok
Fre 19.04.2019 17:00 DHL Team Esbjerg Viborg HK
Man 22.04.2019 16.00 DHL Aarhus United Viborg HK

(Kampe markeret med fed skrift er hjemmekampe, kampe med blå skrift er EHF Cup kampe, resten er udekampe)

Foruden slutspillet i HTH Ligaen er der også en EHF Cup semifinale på programmet, som vi glæder os mindst ligeså meget til. Her skal vi op imod Simone Böhme (på billedet nedenfor) og hendes ungarske holdkammerater fra Siofok. 

17 Simone Bøhme

(Arkivfoto af Simone Böhme fra sæsonen 2016/17)

Simone Böhme har tidligere spillet for Viborg HK, men blev i sæsonen 2016/17 solgt til CSM Bucuresti, hvorfra hun skiftede til Siofok. Nu vender hun for en kamp tilbage til VIBOCOLD Arena, hvor vi vil gøre alt vi kan for at hun og Siofok ikke skal i EHF Cup finalen. 

Siofok gik ligesom os igennem EHF Cup gruppespillet uden at miste point, og var blandt andet i pulje med Herning-Ikast. Derfor forventer vi også to spændende kampe om at kvalificere os til finalen i den prestigefyldte turnering.

Ligesom kvartfinalerne i EHF Cup'en, afgøres semifinalen over to kampe, hvor det hold, der samlet vinder, kvalificerer sig til finalen. Vi starter på udebane, hvor vi skal gøre alt vi kan for at skabe et godt udgangspunkt. Derefter skal det hele afgøres på hjemmebane. 

Vi får brug for al den opbakning vi kan få, så tag din nabo, ven, kollega og kæreste under armen og bak pigerne op, så vi kan sikre finalepladsen. 

Billetter kan købes HER