Intet problem at sætte sig op til kamp

Fredag eftermiddag ankom Larvik HK til Viborg med 32 medrejsende fans. Et imponerende fremmøde fra de norske jenter, der har alt at spille for i morgen, når vi byder velkommen i VIBOCOLD Arena. Med sejre i resten af deres opgør, har Larvik stadig en chance for at avancere til kvartfinalerne, som vi allerede har sikret plads til. Trods det, at der er stor forskel på, hvad der er på spil for de to hold, tvivler Moa Högdahl ikke på, at Viborg pigerne er klar til kamp. 

- Larvik har alt at spille for, hvorimod vi er sikret avancement. Men vi skal ikke tabe nogle kampe. Vi vil vinde alt der kan vindes, og forhåbentligt bliver det en god kamp, hvor mange kommer i spil og vi tager en sejr. 

Førstepladsen i gruppe C er i sikre hænder og kan ikke nås af andre hold i gruppen. Derfor har Jakob også proklameret, at der i de sidste to gruppespilskampe vil blive arbejdet med spillet på en anden måde, så holdet kan prøve spilformationer og spillere af, som normalt ikke kommer på banen. Dog var der ingen tvivl om ved dagens træning, at samtlige spillere var sultne efter en sejr, og dermed ikke har for svært ved at sætte sig op til opgøret. 

- Jeg føler det kommer helt af sig selv og er ganske let at sætte sig op til en kamp som denne mod Larvik. Specielt når vi spiller i EHF Cup, hvor alle kampe er hårde. Vi ved, at lige meget hvilke modstandere vi har, så bliver det hårde kampe. Derfor er det ikke svært at motivere sig til kampen, forsikrer Moa.

Ved seneste opgør mod Larvik var Moa en vigtig brik i taktikken mod de norske piger, da hendes kendskab fra et liv i norsk håndbold var meget større end Jakob og resten af holdets. Derfor gav Moa små fif til hver af Larviks bøærende spillere, og hvordan de skulle håndteres for at opleve succes mod Larvik. Successen kom i første opgør, hvor særligt første halvleg var en fornøjelse med set med Viborg HK briller. Her løb vi kort sagt fra Larvik spillerne, så vi kunne gå til pause med en komfortabel føring. I anden halvleg bed Larvik dog fra sig og hentede ind på føringen, så der til sidst kom spænding i opgøret. Dog nåede Larvik ikke helt op og hente føringen, hvorfor vi tog sejren. Særligt spillet fra første halvleg ser Moa som nøglen til endnu en succes. 

- Vi skal se om ikke vi kan finde samme spil frem, som i første halvleg i Larvik. Her stod vi godt i defensiven og fik løbet på dem og får straffet dem med vores kontrafase. Der er de lidt svage. Så skal vi også få det bedste ud af vores chancer og udnytte dem til mål, så vi spiller en god kamp i 60 minutter og ikke bare 30 som sidst. 

Lørdagens kamp mod Larvik er sidste hjemmekamp i EHF Cup gruppespillet, hvor kun en udekamp mo d*BEsancon venter inden kvartfinalerne kommer på programmet. 

Viborg HK mod Larvik spilles lørdag d. 2. februar kl. 16.00 i VIBOCOLD Arena. 

Billetter kan købes HER.

Kampen streames også på Viborg HKs Facebookside med start ca. 15.50.