2019 skydes igang med et brag

Ét klubnavn kan få lynet frem i øjnene på pigerne i Viborg HK: Aarhus United. Revanchelysten mod det århusianske hold er ikke til at tage fejl af, efter pigerne i de seneste sæsoner har lidt nogle bitre nederlag til United. I denne sæson startede vi ud med et nederlag i en af de første kampe efter en kamp, hvor vi ikke lykkedes med meget. Det skal nu revancheres, så de minder vi har mod Aarhus United byttes om og bliver minder om sejre og to point. 

Kampen mod Aarhus United er årets første og skal være med til at give en god start på 2019. Året er allerede pakket godt med kampe i både EHF Cup og HTH Ligaen, men det skræmmer ikke pigerne og Jakob, der alle glæder sig til at komme i kamp igen. Glæden over at starte kampe igen er også blandet med en bevidsthed om, at Aarhus United lige nu ligger en plads over os i tabellen og derfor er nærmeste konkurrent, som pigerne jagter.

- Alle kampe er vigtige for os, og det er altid den forestående kamp, der er vigtigst. Vi har revanche til gode og Aarhus United er det hold, vi i første omgang jagter i tabellen, så derfor er denne kamp mega vigtig. Vinder vi den, ser det rigtig fint ud i forhold til at holde fast i toppen af ligaen og i kampen om at kravle op ad. Taber vi mod Aarhus er der ved at være langt op til at hente dem, så derfor er kampen så vigtig, fortæller Jakob, der ikke har haft mange træningspas med en fuld trup, da det netop overståede EM tog fem Viborg HK spillere til Frankrig, hvorimod Aarhus United har haft samtlige spillere hjemme i landsholdspausen. 

- De har haft alle spillere hjemme og har kunnet træne med hele holdet de seneste to måneder. Vi har vel fem træninger sammen, hvorefter vi skal toppræstere. Så det er vigtigt, at vi holder fokus på trods af, at vi har væsentligt mindre forberedelsestid end de har. Så vi vil bare gerne rigtig godt fra start i en meget travl januar. 

Kampen mod Aarhus United spilles i VIBOCOLD Arena onsdag d. 2. Januar kl. 18.30. Kan du ikke se kampen i hallen, kan den følges på TV2 Sport. 

Billetter kan købes på shop.vhk.dk