Det er blot tre måneder siden, vi i Viborg HK satte os i vognen til denne sæsons rutsjebane velvidende, at der kunne komme vilde sving og op- og nedture. Men hvor vi for tre måneder siden krydsede fingre for, at rutsjeturen skulle blive så rolig som muligt, står vi nu ved julepause og ser tilbage på en halvsæson, der har budt på lidt af hvert. Det startede så godt mod TTH i Santander Cup'en, men efterfølgende kom der store bump på vejen, der siden er blevet rettet ud, så vi nu overvintrer på ligaens syvendeplads med en billet til EHF Cup'ens gruppespil i hånden.
Hvor det er tre måneder siden, sæsonen blev skudt i gang, er det blot to måneder siden, Jakob satte sig i førersædet på rutsjebanen. To måneder, der har været fyldt til bristepunktet med kampe, træning og det at skulle skabe sig et hurtigt overblik over en tur, som man ikke selv har været med på.
- Det gik rigtig stærkt. Det var virkelig et spørgsmål om timer og ikke dage i forhold til at blive løst fra 1.divisionsklubben i Randers og så stå tilbage i ligaklubben, hvor jeg har været så mange gange. Det var en rigtig fed udfordring, og jeg synes, det har været mega spændende at være med. Det er gået stærkt, og der er mange ting, hvor man lige tænker over, hvorvidt vi har nok styr på det, men jeg synes, vi har fået løst det rigtig fint i samarbejde med spillerne og alle omkring holdet. Derfor har det også været en god fornemmelse at stå her forholdsvis hurtigt med kampe på programmet, siger Jakob og giver udtryk for, at betænkningstiden for at sige ja til udfordringen ikke var særlig lang.
- Der var ikke så meget betænkningstid fra min side. Jeg synes potentialet var rigtig stort og håbede jo på, at jeg kunne være med til at flytte det i en retning. Fundamentet var rigtig fint at tage over fra, så der var egenligt bare at give sig i kast med opgaven. Det synes jeg stadig, når jeg her to måneder senere kigger tilbage og tænker på, hvorvidt det var det rigtige at give sig i kast med.
Jakob kom til jobbet som cheftræner, da der var spillet fem ligakampe, og skulle forsøge at skabe sig et overblik over truppen, spillet og de kommende kampe. Faktisk havde han blot en enkelt træning med holdet, inden to EHF Cup-kampe i samme weekend skulle vindes, for at sikre holdet videre avancement i den europæiske turnering. Derfor gik han også straks igang med at tale med spillerne og Susanne, så der blev sikret en fælles front fremadrettet.
- Der er ingen tvivl om, at der fra spillernes side er mange spørgsmålstegn, når der kommer ny træner. 'Hvad vil den nye træner?', 'Hvilken rolle får jeg?', 'Skal jeg spiller, skal jeg være førsteserver, skal jeg være fjorteneserver, skal jeg sidde på bænken?'. Den usikkerhed der kan opstå der, var vi hurtige til at få løst og snakket godt igennem, og få pigerne til at comitte sig til det nye setup der var og de nye ting i spillet, som jeg gerne ville have. Der er ingen tvivl om, at det i starten var forholdsvis stramt styret i forhold til at få det flyttet hurtigst muligt. Det var ikke decideret krisehåndtering, men det var lidt derhen ad. Selvtilliden var så lav, at vi skulle være sikre på, at vi kom til at gå i samme retning allesammen. Der har de været meget openminded på det og committed sig til det, så vi alle gik i fælles retning. Det er lidt som at marchere i takt, hvilket ser skide godt ud, men når soldaterne kommer sjoskende i hvert deres tempo, så ser det ikke ret godt ud. Der var pigerne hurtige til at håndtere det og tage det til sig.
Efterfølgende er der kommet lidt mere ro på holdet, der lige så stille har fået vendt rutsjebanen til at tage de mindre vilde sving, og samtidig ikke have for mange ture nedad. Det har resulteret i, at pigerne over de seneste 16 kampe har hevet point hjem i de 14 af kampene, hvoraf blot to er endt uafgjort.
- Der er ingen tvivl om, at netop det med, at vi fik det vendt til at gå i fælles retning var helt afgørende. Sejre avler sejre, og når man først tror på hinanden og sig selv i forhold til de ting der bliver gjort, så er det en selvforstærkende proces. Nu har vi vundet 12 kampe, spillet to uafgjort og tabt to, hvor vi i den ene tabte i forlænget spilletid til Esbjerg. De 12 sejre giver selvtillid og tro på, at vi kan. Potentialet var også stort inden jeg kom til, og fundamentet var rigtig fint, men det med at vinde kampe var vigtigt. Vi justerede lidt til undervejs, bl.a. i forhold til struktur i vores forsvar. Det, at alle har bakket op omkring dette, tror jeg har gjort, at troen er kommet tilbage, fortæller Jakob og slår fast, at holdet langt fra er nået i mål endnu.
- Målet var ikke bare at vinde kampe her og nu. Målet ligger lidt længere fremme i sæsonen, og det er alle klar over. Skal vi indfri målet, der i første omgang er at komme videre i DM slutspillet, så er der ingen tvivl om, at vi skal blive ved med at bevæge os i den rigtige retning. Der er vi i en fase nu, der bliver helt afgørende. Der skal evalueres på, hvor vi står nu og hvor vi gerne vil hen. Den process er Susanne og jeg allerede langt i, og der er selvfølgelig nogle ting, vi løbende tager med. Vi vil gerne være bedre på kontraspillet og minimere de dårlige perioder. Ligeså vel som vi skal arbejde på at være bedre til at løse de situationer, hvor vi bliver presset. Så er der også de individuelle kompetencer, som vi skal arbejde på hos de enkelte spillere, men kollektivt er det et spørgsmål om at få løst situationerne, når vi er pressede og stressede, og dommerkendelserne måske ikke går vores vej, fortæller Jakob og uddyber:
- Det kræver, at vi fortsat holder fast i det at kæmpe med hjertet, samtidig med, at vi spiller klogt. Der er ingen tvivl om, at det bliver vigtigt, at de hold, der ligger tre-fire pladser over og under os, skal vi holde stangen. Men vi går også ind i et rigtig travlt program, og den periode vi går ind i nu er vigtig. Både i forhold til at lade batterierne op, men også at lægge lag på spillerne individuelt. Når vi rammer januar, spiller vi Europacup i seks weekender i træk, og så har vi de hjemlige kampe ind imellem. Der er håndbold 24/7. Det glæder vi os helt vildt til. Jeg synes allerede nu, at der er lang tid til, vi skal spille igen.
Desværre er der lige nu spillere i truppen, der er mere eller mindre ukampdygtige grundet skader. Disse spillere håber Jakob at få så klar som muligt i løbet af julepausen, så holdet står så stærkt som muligt frem mod de mange kampe der kommer i januar.
- Vi ved også, at det bliver mega hårdt, og vi bliver presset både på de fysiske og mentale ressurser. Her ligger der også et stort arbejde i at få gjort alle klar. Vi har Anso, Pau og Hanna der er ude, og dem skal vi have gjort så klar som overhovedet muligt. Vi har andre, der går og døjer med små ting. Dem skal vi blive kvit, så vi kan bygge videre på fysikken og klare det hårde program, der ligger i januar.
At Jakob glæder sig til at komme i kamp igen er der ingen tvivl om, når man snakker med ham. Det samme gælder glæden ved gensynet med VIBOCOLD Arena og de mange folk omkring klubben, som Jakob qua sin fortid i klubben kender bedre end mange andre.
- Det har været mega fedt at komme tilbage, og alle har taget rigtig godt imod mig igen. Nu er det femte gang jeg er tilbage i Viborg HK, og selvfølgelig kender jeg mange; lige fra folk i hallen, på tilskuerpladserne, til dem der træner de andre hold. Der har alle bare taget skide godt imod mig, og jeg synes det er verdens bedste klub for mig på alle områder. Jeg er rigtig glad og stolt over at være tilbage og håber at kunne være med til at flytte holdet og klubbens potentiale sådan, at vi sammen kan lykkes med det, vi gerne vil.
