Det er ikke uden grund, at opgør mellem Viborg HK og Herning-Ikast Håndbold bliver kaldt en af dansk håndbolds største klassiker. De to hold har gennem tiden været vært for nogle drabeligt spændende opgør, og er blandt de hold i ligaen, der oftest har stået i en DM-finale. Hvorvidt vi kommer til at stå der igen i år er stadig langt ude i fremtiden, men de drabelige opgør lader ikke til at være længere væk, end vi atter bliver vidner til et i morgen, lørdag. Her spiller Herning-Ikast for første gang under deres nye navn i VIBOCOLD Arena, men fightervilejn og vinderkulturen har varet ved. Derfor forventer Jakob også, at det bliver endnu et tæt opgør de to hold imellem. 

- Det bliver endnu en af de kampe, hvor der er masser af intensitet og nerver. Det er jo to rigtig dygtige mandskaber, der gerne vil spille hurtigt håndbold og samtidig eksperimenterer med at være rigtig aggresive defensivt. Det er en rigtig klassiker, man kan jo nærmest snakke om Barcelona mod Madrid som vi skal spille lørdag. Det ser vi frem til, fortæller Jakob forud for laklabraget. 

Det har taget noget tid at få point på kontoen denne sæson, og de første point kom i hus ved seneste kamp i HTH Ligaen mod København Håndbold. Sejren mod de danske mestre ha rgivet mere end blot to point. Det har også givet selvtillid og tro på det spil, som pigerne har bygget op. 

- Der er ingen tvivl om, at vi spillede rigtig fint angrebsspil og dækkede rigtig godt op. Det er vigtigt på selvtillidskontoen og man kan sige, at vi har tanket energi og stemning også og det skal vi bringe med på banen mod Herning-Ikast, fortæller Jakob. 

Siden sejren i København har holdet været splittet lidt op, da der har været landsholdssamling. Det har betydet, at Stine Bodholt, Kris, Carin og Moa alle har været med deres respektive landshold samtidig med, at Ida-Marie har været med udviklingslandsholdet til samling. At landsholdssamlingen kommer midt i sæsonen skaber ikke meget bekymring hos Jakob, der fortsat mener, at holdet er på rette spor og ikke bliver slået ud af lidt tid fra hinanden. 

- Spillerne er kommet godt hjem fra landsholdssamling, og det er altid fedt at have dem samlet igen og få lov at kigge fremad, fortæller cheftræneren og fortsætter: 

- Egenligt går jeg ikke så meget op i, om det er en fordel eller ulempe at have spillere til samling i løbet af sæsonen. Det er nu en gang sådan sæsonen er bygget op, og vi kigger på de ting, vi kan påvirke. Det her er noget vi ikke kan påvirke, så det bruger vi ikke tid på at spekulere videre over. Jeg synes jo det er fedt, at vi har dygtige spillere, der kan begå sig på landshold rundt omkring, og det hænger også sammen med, at man kan tillade sig at have nogle ambitioner, når man har dygtige spillere. Enhver træner ville helst træne med deres spillere så meget som muligt, men det er nu engang sådan det er. De kommer ud og får noget erfaring og kommer hjem med noget i bagagen. At vi har vundet i København og fået tanket selvtillid på kontoen gør, at det er en okay uge at være lidt væk fra hinanden.

I morgen lørdag skal pigerne igen finde det fantastiske spil frem. På hjemmebane burde det være muligt, og vi glæder os til at åbne dørene til et fantatsisk opgør. 

Har du endnu ikke fået købt billet til kampen kan det stadig nås HER

Kampen er en TV kamp og bliver også vist på TV2. 

Kampstart kl. 16.10.

0
0
0
s2smodern