Sæsonopstart efter slutrundedebut

Oplevelsesbanken er blevet fyldt godt op over sommerpausen for Josephine Nordstrøm, der sammen med resten af U20 landsholdet benyttede ligaferien til at spille VM i Ungarn. Her spillede de danske piger sig til en flot 6. plads. 

Under U20 VM fik Josephione slurtundedebut, og det var en oplevelse, som hun er rigtig glad for at få med. 

- Det var en stor oplevelse at få slutrundedebut, og jeg er selvfølgelig stolt over at få lov at repræsentere Danmark til U20 VM. Jeg synes egentligt vi gjorde det okay, men ville selvfølgelig gerne have nået længere i turneringen. Alle drømmer jo om medlajer, men med nederlaget til Korea blev det en kamp om 5-6 pladsen, og her var HOlland lige en tand skarpere. Sådan er gamet, og jeg er glad for at have fået muligheden for at være med. 

Med slutrundedebuten måtte den nyslåede student se langt efter længere tids ferie, da landsholdet samledes et par dage efter Josephine fik sin studentereksamen. Nu er hun tilbage i Viborg HK og godt i gang med opstarten sammen med resten af holdkammeraterne. Med opstarten kommer fysiske tests og masser af træning, men det tager den unge målvogter også i stiv arm. 

- Det er dejligt at være tilbage og træne med mine holdkammerater igen. Opstarten er altid hård og jeg kan godt mærke, at jeg kommer fra en slutrunde, men det bliver der heldigvis taget hensyn til, så jeg ikke bliver overbelastet. Nu glæder jeg mig bare til næste uge, hvor vi går i gang med træningskampe under Generation Handball og får lidt kampsituationer i benene. 

Under Generation Handball spiller pigerne tre træningskampe i VIBOCOLD Arena. Der er fri entre til alle kampene. 

 

Kampprogrammet for Generation Handball ser ud som følger: 

Tirsdag d. 31. juli kl. 17.30: Viborg HK vs. BVB Dortmund

Onsdag d. 1. august kl. 20.30: Viborg HK vs. Storhamar Håndball Elite

Fredag d. 3. august kl. 19.15: Viborg HK vs. Dunaferr 

 

Torsdag d. 2. august er der spillerpræsentation (læs mere HER) i forbindelse med Friendship Parade. Kom og hils på de nye spillere og hør hvad Allan har at sige om den nye trup.