Janne Kolling tilbage i Viborg

Vi havde fornemt besøg i VIBOCOLD Arena tidligere på ugen, da selveste Janne Kolling kiggede forbi. 

Janne Kolling spillede i Viborg HK fra 1991-1997 og var i samme periode en fast del af landsholdet. Faktisk spillede Janne Kolling på landsholdet fra 1988-2001, og var en af de bærende kræfter hos de Jernhårde Ladies, som har vundet EM guld, VM guld og OL guld. Som landsholdsspiller nåede Janne Kolling at spille 250 kampe og score 758 mål. 

I denne uge vendte Janne Kolling tilbage til VIborg for en kort stund, da hun var i VIBOCOLD Arena til møde. Kolling arbejder nu hos DHF som projektleder, og har blandt andet en rolle i planlægningen af Golden League til september. Her kommer det danske kvindelandshold til Viborg og spiller mod Frankrig i VIBOCOLD Arena. Kampen spilles d. 27. septemberog er en af to kampe, der spilles i Viborg. Den anden kamp er mellem Norge og Polen. 

Foruden Viborg spilles Golden LEague også i Horsens og Aarhus. Netop Aarhus og Horsens har inden for det seneste år lagt gulv til landskampe, hvori mod vi skal helt tilbage til 2001 for at finde seneste landskamp i Viborg. 

Billetter til Golden LEague sættes til salg senere på sommere hos DHF

 

Kampprogram for Golden League i Danmark: 

Torsdag den 27. september i Vibocold Arena
18.45: Norge-Polen
21.00: Danmark-Frankrig

Lørdag den 29. september i Ceres Arena
14.00: Frankrig-Norge
16.10: Danmark-Polen

Søndag den 30. september i Forum Horsens
14.45: Frankrig-Polen
17.00: Danmark-Norge